Jeg forstår ikke hvorfor man pludselig har så voldsomt meget fokus på kønnet. Nu må legetøj ikke være produceret med henblik på piger eller drenge, og børn skal opdrages kønsneutralt. Hvorfor? Jeg synes det er fint at gøre det, hvis barnet føler at han/hun er født i en forkert krop. Så kan man være neutral - men hvorfor inden? Jeg forstår ikke hvad alt det hokus pokus skal til for.
Der ER forskel på drenge/piger og kvinder/mænd. HVORFOR skal vi forsøge at neutralisere det hele tiden? Jeg forstår det simpelthen ikke.
De som er interesseret i emnet kan læse om Bruce, som var en dreng der blev opdraget som en pige, kaldet Brenda, fordi hans penis blev ødelagt da han var nyfødt. han fik først at vide at han var en dreng sum 14 år gammel, tilfældet med ham viser hvor galt sådanne projekter kan gå.
22. februar 2012, 21.38 Opdateret d. 22. februar 2012, 21.44
IGUTAATD sagde:
prinsessetoshimana sagde:
De som er interesseret i emnet kan læse om Bruce, som var en dreng der blev opdraget som en pige, kaldet Brenda, fordi hans penis blev ødelagt da han var nyfødt. han fik først at vide at han var en dreng sum 14 år gammel, tilfældet med ham viser hvor galt sådanne projekter kan gå.
Øv, det kan man ikke læse. Kan du forklare, hvad der skete med ham?
Det var mærkeligt, jeg kunne læse det ved at trykke på et link frá google.
Men han følte hele livet at han var anderledes, og havde en masse problemer, og når han fik ad vide at han var en dreng blev han helt lettet fordi da faldt alt på plads og han begynder herefter at leve fuld ud som dreng, og gifter sig bl.a med en kvinde. og adopterer hendes barn.
Han får at vide at han er en dreng i 1980 i 2004 begår han selvmord.
Jeg synes ærligt talt det er sindssygt. Én ting er sikker, og det er, at jeg ikke vil opdrage mine børn sådan. Ja de skal da selv vælge, hvem de vil være - men de er nu engang født som drenge/piger, og det kan man ikke gøre noget ved. Det kan de måske som voksne, men man behøver ikke male fanden på væggen, og antage fra fødslen at de ikke føler sig tilpas i deres krop.
Jeg synes simpelthen, det er SÅ forkert! Man fjerner jo fuldstændig barnets identitet! Barnet er jo slet ikke gammelt nok til at vide, at at der er kønsroller og at man kan blive sat i bås alt efter hvilket køn, man er. Det oplever de ikke, på samme måde som et voksent menneske kan gøre. På denne her måde synes jeg, man presser alt for meget ned om hovedet på barnet! Man opdrager dem jo til at være anderledes end de andre børn. Jeg tror, barnet vil føle sig utrolig rodløs, det har jo ikke noget tilhørsforhold til sin egen krop. Hvordan skal man kunne definere sig selv som person, hvis man bare er en "den" i stedet for ham eller hende? Det er noget af det aller første et barn lærer, at "min far er en dreng, han har en tissemand, jeg har også en tissemand ligesom min far" (og omvendt med mor). Det optager dem MEGET, når de finder ud af, at de ligner eller ikke ligner sine forældre. Og så begynder de også at forholde sig til andre menneskers køn omkring sig, jeg har ikke tal på, hvor mange gange børnene i den vuggestue, jeg har arbejdet i, har konstateret at jeg er en pige, og jeg har en tissekone. De er jo slet ikke gamle nok til at kapere, at man være intetkøn - børn i den alder har ikke lært at tænke abstrakt, tissemand = dreng og tissekone = pige, bum færdig. Hvis man fjerner det mest basale fra dem, står de jo tilbage med ingenting. Igen, de kan simpelthen ikke tænke så langt, at man selv kan få lov til at vælge, om man vil være en pige eller en dreng. Det er ikke fordi, små børn er dumme og uintelligente, deres hjerne er bare ikke udviklet nok til at kunne tænke længere end lige nu og her. Det kommer altså først, når de bliver lidt ældre. Forresten forstår jeg heller ikke alt det hysteri omkring Lego, for søren da, der har jo altid været legetøj, der henvender sig til drenge og noget andet, der henvender sig til piger - simpelthen fordi, drengene (for det meste) ikke GIDER at lege med pigelegetøj og omvendt. Drenge er oftest lidt mere vilde og vil gerne bevæge sig, pigerne vil gerne sidde at nusse med et eller andet, altså en stilleleg. Det er i hvert fald, hvad jeg har oplevet. Og så synes jeg da bare, at det er fedt, at Lego prøver at fange pigerne, for det er en rigtig god leg, der udvikler deres fantasi og finmotoriske evner.
x2
De som er interesseret i emnet kan læse om Bruce, som var en dreng der blev opdraget som en pige, kaldet Brenda, fordi hans penis blev ødelagt da han var nyfødt. han fik først at vide at han var en dreng sum 14 år gammel, tilfældet med ham viser hvor galt sådanne projekter kan gå.
http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=775
Det var mærkeligt, jeg kunne læse det ved at trykke på et link frá google.
Men han følte hele livet at han var anderledes, og havde en masse problemer, og når han fik ad vide at han var en dreng blev han helt lettet fordi da faldt alt på plads og han begynder herefter at leve fuld ud som dreng, og gifter sig bl.a med en kvinde. og adopterer hendes barn.
Han får at vide at han er en dreng i 1980 i 2004 begår han selvmord.
Her er historien fra wikipedia. http://en.wikipedia.org/wiki/David_Reimer
Der findes også en dokumentar om ham på youtube, første afsnit er her http://www.youtube.com/watch?v=6mbKXLu9qT4
Jeg er enig med Stegtflæsk, synes det er lidt noget mærkelig noget
Jeg synes ærligt talt det er sindssygt. Én ting er sikker, og det er, at jeg ikke vil opdrage mine børn sådan. Ja de skal da selv vælge, hvem de vil være - men de er nu engang født som drenge/piger, og det kan man ikke gøre noget ved. Det kan de måske som voksne, men man behøver ikke male fanden på væggen, og antage fra fødslen at de ikke føler sig tilpas i deres krop.
Jeg synes simpelthen, det er SÅ forkert! Man fjerner jo fuldstændig barnets identitet! Barnet er jo slet ikke gammelt nok til at vide, at at der er kønsroller og at man kan blive sat i bås alt efter hvilket køn, man er. Det oplever de ikke, på samme måde som et voksent menneske kan gøre. På denne her måde synes jeg, man presser alt for meget ned om hovedet på barnet! Man opdrager dem jo til at være anderledes end de andre børn. Jeg tror, barnet vil føle sig utrolig rodløs, det har jo ikke noget tilhørsforhold til sin egen krop. Hvordan skal man kunne definere sig selv som person, hvis man bare er en "den" i stedet for ham eller hende? Det er noget af det aller første et barn lærer, at "min far er en dreng, han har en tissemand, jeg har også en tissemand ligesom min far" (og omvendt med mor). Det optager dem MEGET, når de finder ud af, at de ligner eller ikke ligner sine forældre. Og så begynder de også at forholde sig til andre menneskers køn omkring sig, jeg har ikke tal på, hvor mange gange børnene i den vuggestue, jeg har arbejdet i, har konstateret at jeg er en pige, og jeg har en tissekone. De er jo slet ikke gamle nok til at kapere, at man være intetkøn - børn i den alder har ikke lært at tænke abstrakt, tissemand = dreng og tissekone = pige, bum færdig. Hvis man fjerner det mest basale fra dem, står de jo tilbage med ingenting. Igen, de kan simpelthen ikke tænke så langt, at man selv kan få lov til at vælge, om man vil være en pige eller en dreng. Det er ikke fordi, små børn er dumme og uintelligente, deres hjerne er bare ikke udviklet nok til at kunne tænke længere end lige nu og her. Det kommer altså først, når de bliver lidt ældre. Forresten forstår jeg heller ikke alt det hysteri omkring Lego, for søren da, der har jo altid været legetøj, der henvender sig til drenge og noget andet, der henvender sig til piger - simpelthen fordi, drengene (for det meste) ikke GIDER at lege med pigelegetøj og omvendt. Drenge er oftest lidt mere vilde og vil gerne bevæge sig, pigerne vil gerne sidde at nusse med et eller andet, altså en stilleleg. Det er i hvert fald, hvad jeg har oplevet. Og så synes jeg da bare, at det er fedt, at Lego prøver at fange pigerne, for det er en rigtig god leg, der udvikler deres fantasi og finmotoriske evner.