Horoskop for den 16. oktober

Læs, hvad stjernerne siger om din dag

16. oktober 2015 af Marianne Fischer

Vædderen
20. marts - 19. april

Husk: Et netværk har kun værdi, hvis alle yder, og alle modtager. Det er det bærende princip. Snyder du det, snyder du dig selv.

Tyren
20. april - 20. maj

En situation kan være nået derud, hvor du er nødt til at tale sandhed til et menneske, du ellers nødig vil i konflikt med.

Tvillingen
21. maj - 20. juni

Du kan være bange for, at slaget er tabt på forhånd, og derfor ser du ingen grund til at kæmpe. Men er tingene virkelig afgjort?

Krebsen
21. juni - 21. juli

Det er godt at have gode principper, og det er godt at holde sig til dem. Lige indtil principfasthed bliver til forstokkethed.

Løven
22. juli - 22. august

Dine evner til at gyde olie på vandene kan gøre dig både eftertragtet og efterspurgt på jobbet i dag og i de nærmeste dage.

Jomfruen
23. august - 22. september

Du kan være oprørt eller ilde til en mode over en situation på dit arbejde, og det kan komme til at gå ud over dine nærmeste.

 

Vægten
23. september - 22. oktober

Det er altid bedre at sige undskyld og få tingene ud af verden end at tie og lade dem gro til noget, de slet ikke burde være.

Skorpionen
23. oktober - 21. november

Erkend dine egne begrænsninger - men også dit eget potentiale for at overvinde dem. Det sidste er mindst lige så vigtigt.

Skytten
22. november - 20. december

Du er god til at få ting til at ske, og det er en meget vigtig evne, som du skal sørge for at demonstrere over for andre.

 

Stenbukken
21. december - 19. januar

Du kan blive irriteret over noget, som en anden person gør eller siger. Forsøg at holde det i dig i stedet for at kommentere det.

Vandmanden
20. januar - 18. februar

Weekenden ser ud til at ville blive præget af begivenheder med eller måske i familien. Det vil være roligt og hyggeligt.

Fisken
19. februar - 19. marts

Din partner kan have svært ved at forstå dit aktuelle reaktionsmønster. Du er nødt til at forklare, hvorfor du gør, som du gør.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?