sommer | parforhold | kærlighed | rejse | stranden | forelsket
© iStock

15 godhjertede ting, søde kærester gør, når I er ude at rejse

Hvor skal du og kæresten hen til sommer?

6. april 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

1. Han vælger, at I skal spise på fiskerestaurant, selvom han hader fisk. Men han ved, at du elsker det!

2. Han bestiller massage til jer nede på stranden. På trods af at han normalt synes, det er mega kedeligt – og uden tvivl hellere ville surfe ude på bølgerne.

3. I har altid den evige fight om, hvem der skal spille musik. Men når det er ferie, sætter han din playliste på uden diskussion. 

4. Han har købt dine yndlings-is fra kiosken og lagt dem i jeres fryser. Så når du ligger og har hedeslag på værelset, er han klar til hurtigt at nedkøle dig.  

5. Han lægger jeres håndklæder ved de perfekte liggestole meget tidligt. I hader når andre gør det, men altså tanken er sørme så sød, når det er ham, der gør det.

6. I ligger og halvsover i solen på stranden, men du har virkelig brug for solcreme. Selvom han hellere ville ligge og blunde, tager han sig lige sammen og får smurt din dejlige krop ind, så du ikke bliver skoldet.

7. Han henter morgenmad og gør det klar på terrassen, til når du vågner. Kaffe, vandmelon og nutellamadder – ih, hvor han kender dig godt.

8. Han fortæller andre, som I møder, hvor stolt han er over, at du er hans. Der er snart ikke en tjener, som ikke er klar over, at du er optaget. 

9. Mens du er på toilettet, bestiller han en flaske hvidvin til maden. Du ved, at hans yndlingsvin er den røde... 

10. Han har bestilt en sejltur til jer. Siden I landede, har han dog ikke snakket om andet, end hvor kedeligt han synes, at det er at sejle. Surpriiise!

11. Han bruger ikke fjernsynet på hotelværelset. Du er meget imponeret, for det er Champions League-tiden, I er inde i.

12. Han gennemtjekker værelset for ulækre kryb. Bare fordi du tror, at du så noget, som du altså ikke gjorde. 

13. Han finder et romantisk spot på stranden eller en klippe, hvor I kan nyde en flaske vin. Tidspunktet passer selvfølgelig med solnedgangen. 

14. Han lægger sin telefon fra sig, når I har en god snak eller er ude at spise. I har aldrig haft bedre og dybere snakke, end når alt andet bare bliver lagt væk og glemt.

15. Han vil gerne spille kort med dig. Normalt er drukspil de eneste spil, han gider at spille, men på ferien er han pludselig helt vild med at spille 500. Især når præmien er en valgfri cocktail.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?