Friends
© Warner Bros. Television

8 tegn på, at dine veninder elsker din kæreste (næsten) ligeså højt, som du gør

Det er jo egentlig meget sødt, men hold lige nallerne væk, damer!

21. januar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. De bliver næsten lidt triste, når de besøger dig, og din kæreste ikke er hjemme. Bare rolig, de er selvfølgelig gladest for at se dig, men vi kan jo godt holde af flere på samme tid, ikk'? 

2. De kan finde på at ringe til ham i stedet for dig, hvis de har brug for hjælp eller et godt råd. Okay, så du ved måske ikke ligefrem, hvad mænd tænker, eller hvordan man skifter en sikring, men de kunne da i det mindste ringe til dig og så spørge efter din kæreste.

3. De komplimenterer hans gode egenskaber gang på gang. Og det er jo rigtigt nok – han ER sød, klog, pæn, ærlig, sjov, rar, omsorgsfuld, kærlig og og og...

4. De spørger, hvordan han har det, HVER gang I ses. Det er jo egentlig meget sødt.

5. De siger, at du endelig skal tage ham med, når I skal hænge ud. Hey, var det ikke meningen, at det skulle være en tøseaften?

6. De siger ofte “Hvis jeg bare kunne finde en som Kasper”-sætningen. Og ja, her er Kasper brugt som et generisk navn, der selvfølgelig kan udskiftes, hvis din kæreste hedder Michael, John eller Palle.

7. De tager hans parti, når du fortæller om jeres diskussioner. Det kan godt føles vildt uretfærdigt i situationen, men bagefter er du egentlig glad for, at de minder dig om, at din kæreste faktisk ikke er en stor idiot (som du synes lige efter jeres diskussion).

8. De er ikke kede af at være tredjehjul. Og det føles heller aldrig akavet, men egentlig bare ret naturligt, når I allesammen hænger ud. Bare DU nu ikke bliver træt af ham, for så tilgiver de dig da aldrig...

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?