Kvinde online dating
© iStock

Er du træt af Tinder? Find kærligheden i en af disse 11 datinggrupper på Facebook

Facebook kan bruges til andet end at stalke dine ekskærester...

13. april 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Måske er du træt af at swipe den ene og den anden vej og synes egentlig, at Tinder minder mere om et spil end en datingapp. I så fald bør du forsøge at lede efter kærligheden et andet sted – og hvad med et sted, som du (sandsynligvis) besøger mange gange hver eneste dag?

Facebook kan bruges til andet end at fortælle, hvad du spiste til aftensmad i går eller stalke dine ekskærester. Der findes nemlig mange datinggrupper på det sociale medie, som både kan være for dig, som synes, det er underordnet, om dit (kommende) maskuline modstykke er fra Skagen eller Køge, og for dig, som leder efter en helt speciel person at dele din store passion med.

Vi har her fundet 12 datinggrupper på Facebook, du kan tjekke ud, hvis du leder efter en at forelske dig i.

For dig, der er singleforælder

I gruppen Singler og singleforældre kan du forsøge at finde en date med én, der (måske ligesom dig selv) også har børn. Hvis du er en af dem i venindegruppen, som har fået titlen mor, bør du desuden lige læse, hvad dine veninder uden børn egentlig tænker om det.

For dig, der er veganer eller vegetar

Som Danmarks Veganske & Vegetariske Singler skriver i deres gruppebeskrivelse, så kan det godt give nogle udfordringer at være veganer eller vegetar. Hvis du selv er en af delene og synes, det gør det liiiidt mere besværligt i jagten på kærligheden, er denne datinggruppe perfekt til dig. 

For dig, der bare gerne vil finde kærligheden eller en date

Singlelandet har næsten 20.000 medlemmer, og her er det muligt at finde kærligheden ved at møde singler fra hele Danmark. Du skal være over 18 år for at blive medlem af gruppen. 

For dig med passion for tatoveringer

Har du en eventyrlig Disney-tatovering eller en søster-tatovering, der forener din søster og dig for evigt? Eller har du bare en stor passion for tatoveringer? Så kan du blive medlem af Singler med tusser

For dig fra Sjælland

Singler fra Sjælland er gruppen for dig, som er fra Sjælland og ligeledes søger efter kærligheden på Sjælland. Hvis du er over 30 år, sjællænder og gerne vil på date med en fra Sjælland, kan du i øvrigt også forsøge dig i gruppen Singler 30+ fra Sjælland

For dig fra Jylland

Der er en række ting, som kun jyder forstår, og ligesom på Sjælland er det muligt at indskærpe sin dating til Jylland i Gruppen for Facebook Singler (Jylland).

For dig, der elsker landbrug eller heste

Singler Landmand og hestefolk dating er for landmænd eller personer, som er særligt glade for heste eller landbrug. Så hvis du er eller har været en hestepige og er over 18 år, kan du blive medlem af denne gruppe og finde en at dele din passion med.

For dig, der gamer

Hvis du har en forkærlighed for at game, kan du blive medlem af gruppen GamerDating DK, hvor singler, der gamer, kan finde sammen. 

For dig, der har grønne fingre

Hvis du ønsker at dele din passion for din have med en anden, kan du lede efter en date i gruppen Singler med grønne fingre

For dig med en papegøje

Papegøje Dating DK skriver i sin beskrivelse, at fuglefolket er skøre – så det har man altid tilfælles. Gruppen er for papegøje-ejere, som ønsker at skabe kontakt til en anden papegøje-ejer.

Der findes altså utallige datinggrupper, og hvis ingen af disse tiltaler dig, kan du selv søge efter nogle på Facebook. Hvis du gerne vil have nogle råd med på vejen om, hvordan du bliver en formidabel netdater, så læs med her, og hvis du vil høre fra mændene selv, hvad du skal (og IKKE skal gøre) på første date, så læs med lige her.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?