“Min far har svigtet. Hvordan skal jeg stole på en mand igen?"

En læser kæmper med kærligheden. Hvad er dit råd?

25. september 2016 af Amanda Vejle

"Hej Kvinder 

Jeg har endelig turde at kaste mig ud i dating. Jeg har ingen erfaring overhovedet, og har aldrig haft specielt meget kontakt til mænd.

Jeg har ikke haft så meget kontakt til så mange fyre endnu, kun et par stykker som kun har været interesseret i sex og ikke set kæreste-potentiale i mig.

Jeg vil gerne have et kærlighedsliv og et forhold til en fyr, hvis jeg nogensinde bliver så heldig. Problemet er bare, at jeg er barn af en alkoholiker og er blevet svigtet hele mit liv. Jeg kæmper med mindreværdsfølelser, angst for at blive svigtet/forladt, og at jeg ikke værd at elske. Ærligt talt føler jeg hellere ikke, at jeg fortjener det!

Deltag i ugens dilemma lige her 

Jeg vil rigtig gerne have brudt det mønster, og ikke lade en potential fyr betale prisen for noget, andre har udsat mig for. Jeg er simpelthen bare bange for, at det kan skræmme nogen væk! Men jeg giver aldrig op så let og jeg ved, at jeg kan vinde et normalt kærlighedsliv!

Jeg vil bare gerne vide – Er der andre, som har været i samme båd, som jeg er i nu? Og som har nogen gode råd til, at tackle det og hvordan har I kunne indgå i et parforhold?

Jeg har aldrig selv haft en kæreste før, knapt nok flirts, som ikke kun var interesseret i at have sex med mig og ikke være i et forhold med mig, så er ret grøn."
- Happyi21

Deltag i ugens dilemma lige her


"Begge mine forældre er alkoholikere, dog tørlagte nu. Jeg kender til dine tanker og følelser om dig selv. Jeg kan kun give ret i, at du må springe ud i det. Øv dig, og tag det ikke mega personligt, når du.får en afvisning. Jeg har brugt mange år i den online dating verden, da min omgangskreds oftest har været ikke eksisterende eller meget lille. Og der må man altså forvente at møde en del fyre, som bare vil have sex.
Mænd og kvinder har generelt set forskellig tilgang til at date. Kvinder bygger ofte mange forestillinger op, når de begynder at skrive med en fyr, om de kan forestille sig dem sammen resten af livet. Jeg har selv gjort det, og det skaber virkelig meget skuffelse.
Mænd tænker ofte ikke så meget i forhold, men hårdt sagt, om de kan kneppe en. Nogen er mere direkte end andre. 

Deltag i ugens dilemma lige her

Et råd jeg kan give er, at møde fyren hurtigst muligt. Drop for meget skriveri. Man finder kun ud af, om der er kemi ved at mødes. Jeg har skrevet super godt med en del fyre, og når vi mødtes var der bare ingenting, fordi man havde fået en masse forventninger.
Min nuværende kæreste mødte jeg på tinder. Vi skrev nok 5 beskeder frem og tilbage før vi blev enige om at mødes, og det var rimelig direkte. Aftalen lød på at kysse, når vi mødtes, så var den usikkerhed væk med det samme. Derefter skulle vi hjem til ham og have aftensmad, som bare var noget helt simpelt, og sex. Han boede et stykke væk, så jeg skulle overnatte og så ville han køre mig på arbejde næste morgen. Jeg havde ingen forventninger andet end at få noget spise og noget sex. Det viste sig så, at vi hyggede os helt vildt, og to uger efter var vi kærester.

Jeg døjer rigtig meget med dårligt selvværd, og det er ikke noget man bare lige ændrer. Men lad være med at tænke for meget over, at du er blevet svigtet. Det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg er blevet svigtet på mange områder, men jeg ved, at mine forældre har gjort deres bedste, og at de ikke er stolte af, eller ligeglade med at have svigtet. De har gjort det bedste de kunne på det tidspunkt. Se fremad. Se på hvad du kan Gøre, hvad du vil og hvad du ønsker. Og følger det. 

Mist ikke modet, men hop op på hesten igen."
- Hende der 

Deltag i ugens dilemma lige her 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?