En gang utro - altid utro?

Den er god nok - det viser ny forskning!

27. august 2014 af Mette Andrea Boesgaard

En gang utro - altid utro. Sådan siger det gamle ordsprog, men ny forskning tyder på, at det er andet og mere end et ordsprog. Det er nemlig en stor portion sandhed i det!

Den amerikanske psykologi-studerende Kayla Knopp har lavet et studie med 484 ugifte personer mellem 18 og 34 år, og hun kunne se, at folk, der var deres kæreste utro i et forhold, havde 3,5 gang større sandsynlighed for at være utro igen i deres næste parforhold! Men utroskaben påvirkede ikke kun den utro - Kaylas undersøgelser viste, at de, der havde oplevet, at deres partner var utro, havde en højere sandsynlighed for at opleve utro partnere igen senere.

Fortiden forudsagde også fremtiden, når det kom til fysisk og psykisk aggresion i forhold: Dem, der råbte, skreg og skubbede i et forhold, havde tre gange større sandsynlighed for at råbe, skrige og skubbe igen i deres næste forhold. Og dem, der før var blevet skubbet og skreget af og havde været ofre for andre former for aggresion i et tidligere forhold, havde hele fem gange større sandsynlighed for at blive ofre for aggresion og partnervold i deres næste forhold.

Så selvom vi tror, vi lærer af vores fejl og forhold, gør vi det ikke altid.

Hvad synes mændene?