Giv din veninde et kompliment

Har din veninde svært ved at se skønheden i sig selv? Så hjælp hende - med Doves nye kampagne!

26. september 2014 af Mette Andrea Boesgaard

Hvornår har du sidst fået et kompliment? Og synes du, at du får nok?

En ny undersøgelse fra Dove viser, at vi danske kvinder får alt for få komplimenter - 6 ud af 10 siger, at vi kun får et kompliment en gang om måneden eller sjældnere! Og det er simpelthen ikke nok. Ikke bare fordi det er rart at få et kompliment, men fordi det også betyder noget for, hvordan vi ser os selv. Og vi har brug for det boost et godt kompliment er - en anden undersøgelse viser, at 77 procent af os har en kritisk holdning til vores eget ydre.

Men sandheden er, at vi er perfekte, som vi er - og derfor opfordrer Dove nu i en ny kampagne til, at vi fortæller hinanden det!  I hele september kan du poste et billede af dine bedste ven eller veninde, din mor, din far eller en anden, du synes fortjener et kompliment på Doves Facebook-side. Skriv også hvorfor du synes, at vedkommende er smuk.

”Vores mål med den nye fotokampagne er at få danske kvinder til at forstå, hvor smukke de er - og at hjælpe dem med at føle sig glade og stolte, når de bliver fotograferet, og når deres omverden deler og tagger billeder af dem på de sociale medier", siger Claus Mølholm, Marketing Manager for Dove i Danmark.

Dove har før stået bag mange kampagner, der hylder ægte kvinder - så sent som i foråret stod de bag kampagnen #makeupfrimandag, der fik kvinder over hele landet til at smide makeuppen, så Dove donerede penge til velgørenhed.

v=SPFsa6FLvlg

Hvad synes mændene?