Charlie Hunnam
© Wenn

Rygtet siger, at vi måske skal se sexede Charlie Hunnam i en ny (og ikonisk) rolle

Hvis det er sandt, så bliver action pludselig vores nye yndlingsgenre!

15. maj 2017 af Amalie Blixt

Vi savler over ham, når vi ser Sons of Anarchy, og nu får vi (måske) Charlie Hunnam at se i en filmrolle, der ikke bare er en af de mest ikoniske nogensinde, men også sindssygt sexet – nemlig selveste James Bond!

Charlie Hunnam gæstede i sidste uge talkshowet Late Night with Conan O’Brien for at promovere filmen King Arthur, som han medvirker i. Da den sjove talkshow-vært Conan O'Brien spurgte ind til rygterne om, at Charlie Hunnam kunne blive den næste Agent 007, svarede Hunnam:

“Jeg kan sige to ting: Jeg er engelsk, og jeg ser forfærdelig flot ud i jakkesæt!”

Vi håber stadig!

Det lyder jo umiddelbart virkelig lovende, men desværre havde Charlie Hunnam lige en ekstra kommentar til rygterne: 

“Ingen har ringet til mig om at spille James Bond, så jeg er temmelig sikker på, at det ikke kommer til at ske,” lød det. 

Her på redaktionen lader vi os dog ikke slå ud, og vi har et lille håb om, at Charlie Hunnam skal holde sin fremtidige spionrolle hemmelig, og at vi rent faktisk får lov til at savle endnu mere over den møglækre skuespiller i rollen som James Bond.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?