Adele
© Youtube

Se, hvordan fantastiske Adele afbryder sin koncert for kærligheden

“Det var ikke planlagt – jeg havde ingen anelse...”

20. marts 2017 af Katrine Vendelbo

Adele har flere gange hevet os gennem hele følelsesregistret. Med sine fantastiske power-sange har hun gang på gang fået os til at juble over at være kvinde – og fået os til at tude med på sange om følelseskolde mænd og knuste hjerter

Til en af sine koncerter blev Adele sidste år selv overrasket med en kærlighedserklæring af de større fra sin mand, Simon Konecki, da han lod pink håndskrevne kærlighedskonfetti smukt regne ned over salen. 

Og nu er Adele igen blevet blæst omkuld af kærligheden! Det skete, da to af hendes fans, Wade og Chris fra Australien, blev inviteret op på scenen til en koncert i Melbourne. 

“Sagde du ‘ja’?”

Til Adeles store overraskelse gik Wade på knæ og friede til Chris, hvorefter publikum brød ud i vild jubel. Adele selv slog hænderne hårdt i skødet og kunne slet ikke holde både grin og smil tilbage. Mens parret krammede intenst, måtte hun dog liiiige være sikker på, at der var tale om en ‘happy ending’. 

“Sagde du ‘ja’?,” spurgte hun Chris, som begejstret udbrød “Jaaaa” i mikrofonen. Adele takkede parret for at være en del af sit show, og hele sceanen sluttede i ét stort gruppekram.

Se her, hvordan kærligheden overgår alt (selv en Adele-koncert) – og hvordan Adele endnu engang beviser, hvor fantastisk en kvinde hun er.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?