“Det, der føltes som mit livs nederlag, endte med at bygge mig op helt forfra”

Gæsteblog på woman.dk

På papiret så alting rigtigt ud. Jeg havde netop skrevet under på en stor pladekontrakt på ét af Danmarks største pladeselskaber. Stolt skiltede jeg med min bedrift på Facebook, og folk hujede og lykønskede mig i kor. Men under overfladen var jeg rædselsslagen. Styret af en gennemsyret frygt for ikke at kunne slå til i min egen drøm, som endelig var gået i opfyldelse. Frygten åd mig op dag for dag, og i praksis betød det, at jeg var en dårlig og tilbageholdende udgave af mig selv, som krøb langs panelerne på pladeselskabets hovedkontor. Jeg undlod at fortælle mine samarbejdspartnere om det, jeg ville, og håbede i stedet på, at de kunne gætte det. Derudover takkede jeg nej til store, vigtige tilbud af frygt for at falde igennem. Jeg vidste, at hvis jeg sagde ja til at spille en koncert eller begyndte at udgive mine sange, så kunne nogen komme og sige, at jeg var dårlig, og så brød det med min egen illusion om, at jeg kunne noget. Så længe jeg sagde nej og ikke gjorde noget, var jeg potentielt verdens bedste. Det var nemmere bare at have min kontrakt liggende på mit natbord som en blåstempling af mit talent. Den strategi og falske form for tryghed var selvfølgelig uholdbar, og mine samarbejder blev mere og mere anstrengende at være i. Til sidst blev jeg, ikke overraskende, fyret – og jeg måtte helt ned under gulvbrædderne, før jeg forstod min egen andel i alt det her.

Den forliste drøm

Den frustration, som gennemsyrede hele min karrieresituation, var i virkeligheden et udtryk for en forlist drøm. I virkeligheden drømte jeg om at være den kvinde, som bankede døren op til kontoret på pladeselskabet og sagde: ‘Nu skal I bare høre, hvor mange ambitioner jeg har’ - jeg vil sælge guld, jeg vil spille til Grøn Koncert, jeg vil have denne producer til at producere mine sange, og jeg vil have denne instruktør til at lave mine videoer’. I stedet var jeg blevet forvandlet til en bangebuks, som ikke tog ansvar for noget af alt det, jeg drømte om. Og når jeg ikke ville sætte retning og gå forrest og fortælle mine samarbejdspartnere om, hvad jeg ville, så var det i virkeligheden, fordi jeg var bange for at fejle. For hvis jeg tog et initiativ, så var det også min skyld, hvis det gik galt.

Mod er nøglen til forandring

Efter fyringen kæmpede jeg med selvbebrejdelser og forsøgte at finde hoved og hale i, hvad det var, der gik galt, og hvorfor jeg ikke kunne forløse denne store mulighed, som jeg havde kæmpet for at opnå i fem hårde år. Jeg begyndte så småt at forstå, at hvis jeg ville have nye resultater, så var det mig, der måtte ændre den måde, jeg var i verden. Jeg havde ikke noget at miste, så derfor tog jeg tilløb som aldrig før, og til en forandring begyndte jeg at agere modigt! Det fik mig til at sætte mit livs karrieremæssige milepæle, og det følgende år efter kontraktforliset blev et af mine bedste arbejdsår – både mentalt og resultatmæssigt. Jeg begyndte selv at opføre mig som en ærlig autoritet, der vidste, hvad jeg ville, når jeg engagerede mig med folk, som havde indflydelse på mit arbejdsliv. Effekten var overvældende. Pladeselskabet NorM Records var det første, jeg stiftede med tre selvvalgte partnere. Partnere, som jeg elskede at arbejde med, og som gjorde mig ivrig efter at møde på kontoret hver morgen. Vi etablerede events, koncerter og en stor viral artist-konkurrence i samarbejde med Vi Unge, og vi rejste pengesponsorater fra store virksomheder. Jeg udgav min debut-EP og spillede fede koncerter, blandt andet som opvarmning for Veronica Maggio. En dag blev jeg kontaktet af tøjmærket Noa Noa, som ønskede at bruge mig som rollemodel i en kampagne om kvindelige iværksættere. Jeg kunne endelig høste frugterne af at være modig og en bølge af succesoplevelser ramte mig. Det var den fedeste følelse, og jeg havde en fest!

Ingen kom og tog mig i hånden

Livet leves forlæns og forstås baglæns, og efter denne rejse blev det pludselig meget synligt for mig, hvor fraværende jeg havde været i at tage styring i mit eget (arbejds)liv og i at fortælle andre mennesker om, hvad jeg gerne ville. Når jeg ser tilbage, havde jeg nok i min naivitet troet, at nogen ville komme og tage mig i hånden og sørge for, at alle mine drømme gik i opfyldelse. Men det var der ikke nogen, der gjorde, jeg skulle selv kæmpe for at få noget ud af den store mulighed, jeg fik. Allerede fra starten fik jeg dannet præcedens for at være hende, der ikke turde at ‘ville noget’. Og jo længere tid der gik, jo sværere blev det at vende skuden og omdefinere mig selv hos mine samarbejdspartnere.

Livet giver dig, hvad du har modet til at bede om

Det, der føltes som mit livs nederlag, skulle alligevel ende med at bygge mig helt forfra – som et modigt og viljestærkt menneske. I dag har jeg forladt musikken og gjort det til min beskæftigelse (som karrierecoach) at hjælpe andre kvinder med at lykkes og med at definere, hvad de vil. Jeg møder ekstremt mange, som er lige så forvirrede, som jeg selv var. Når man begynder at sige højt, hvad man gerne vil, så er man modig og tager ansvar for sig selv – og det er vel i virkeligheden det, der er et af livets fornemmeste opgaver. Og husk, som Oprah Winfrey så fint har sagt det: ‘Livet gi'r dig, hvad du har modet til at bede om’. Lad det være min inspiration til dig, som står overfor nogle vigtige skridt i din karriere: Få styr på, hvad du vil, og fortæl andre mennesker om det!

Besøg Marias univers på www.vejentilsejer.dk

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Hvad synes mændene?