Hvornår blev det ligefrem modigt at være helt almindelig – med helt almindelige fejl?

Vi fremstår modige, når vi viser normalitet og almindelighed

Jeg overhørte i dag en samtale på en cafe mellem to veninder:

Veninde 1 sagde fnisende: “Jeg sendte i dag en snap til Thomas af mit rodede tøjskab. Altså fra en vinkel, så det ikke så heeelt så slemt ud.”

Veninde 2: “Seriøst? Du plejer da aldrig at ville indrømme over for dine kærester, at du faktisk er et rodehoved. Det er da sejt, at du bare er ligeglad så”

Veninde 1 smilte lidt forlegent tilbage.

Jeg vil nu selv indrømme et par småting:

Jeg elsker chokolade og kan spise det i store mængder.

Jeg hader træningscentre. Jeg betaler til et fitness-abonnement, hvilket kun er kommet mig til gode en enkelt gang. Det var dengang, jeg handlede i Bilka, og kasseekspedienten var en charmerende mand. Jeg ‘kom til’ at tage mit kort til Fitness World op i stedet for dankortet, da jeg skulle betale efterfulgt af sætningen: “Hov, det er jo også bare fordi, jeg bruger begge kort så ofte, at jeg lige kom til at forveksle…” Efterfulgt af et akavet medlidenhedssmil fra den charmerende mandlig ekspedient.

Jeg kan blive ekstremt pigesur. I flere dage i træk. Spørger du mig, hvad jeg egentlig er sur over, kan jeg ikke give dig et godt og ærligt svar, for jeg har garanteret glemt grunden. Jeg svarer dig dog højest sandsynligt med ordene: “Du vil alligevel ikke kunne forstå det.”

Jeg har i en brandert skrevet en Facebook-besked til Channing Tatum og spurgt, om han vil gifte sig med mig. På dansk.

Jeg bruger altid filter, inden jeg lægger et billede op på de sociale medier.

Hvordan tør jeg fortælle den slags om mig selv? Er jeg modig?

Nej, jeg er et menneske.

Normalitet og almindelighed

Det sidste års tid er der, et utal af gange på de sociale medier, blevet lagt billeder op af normalvægtige piger, hvor de poserer i bikini. De har skrevet en vedhæftet tekst til deres billede. Budskabet er altid: “Min krop er ikke modeltynd, men den er helt perfekt, som den er.”

Jeg elsker budskabet.

Desværre bliver disse billeder og piger tit omtalt som værende modige. Modigheden i at pigerne tør vise, hvordan du kan se ud, uden at have redigeret dit billede.

Jeg synes også, at det er supermodigt, at de lægger et hudløst ærligt billede op af dem selv. Men jeg bliver stadig ked af, at jeg synes det.

At du i dag betegnes som modig – bare fordi du viser normalitet og almindelighed.

Stræben efter det uopnåelige

På Instagram bliver vi konstant bombarderet visuelt med billeder fra det perfekte liv. Og vi skaber en illusion og en stræben efter det uopnåelige.

I morges havde en af mine bekendte lagt et billede op på Instagram af Royal Copenhagen kaffekoppen, som står perfekt ved siden af en tallerken med stykker af skåret vandmelon. I baggrunden kan man skimte et ryddeligt hjem, hvor alt står snorlige. Men dette billede kunne lige så godt være postet af Veninde 1 fra cafeen. Rodehovedet. Mon ikke Thomas selv har sine fejl? Hvis hun ærligt fortalte Thomas, at hun aldrig lægger sit tøj sammen, og at hendes køkkengrej er placeret så uorganiseret i køkkenskabene, at hun aldrig bager kage, for bare det at skulle finde kageformen i rodet er en uoverskuelig opgave. Så ville Thomas måske svare: “Bare jeg ikke skal rydde op efter dig! Men nu hvor vi taler om vores svagheder… Jeg nynner altid Postmand Per, når jeg går i bad.” Og så kunne de sammen grine af deres skævheder.

Vi lever i dag i et samfund og en tid, hvor det er vigtigt, at vi hele tiden minder os selv om, at vi ikke skal leve op til alt. At ikke alt, hvad vi suger til os på de sociale medier, stemmer overens med virkeligheden.

Vi bør engang imellem slukke vores telefon. Sætte os på en bænk på gågaden med en kop kakao og bare kigge på menneskerne omkring. Med et åbent og nysgerrigt sind. Lægge mærke til moren, som er tydeligt udkørt og for tredje gang insisterende beder sin søn om at skynde sig, så de kan komme hjem og få aftensmaden lavet. Betragte det unge kærestepar, som holder i hånd og kigger forelsket på hinanden med et blik, som udtrykker, at de begge har glemt alt om tid og sted. Smile til den ældre dame med rollatoren. Registrere den buttede pige, som har en sjov samtale med sin veninde og lyser hele gaden op med sin udstråling og latter.

Lidt hverdagstanker som jeg vil stoppe med at skrive mere om nu. Jeg skal nemlig ned og melde mig ud af Fitness World, inden de lukker.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Hvad synes mændene?