“Jeg er et stolt skilsmissebarn”

Skilsmissebarn

For 10 år siden valgte mine forældre at bryde normen ved at blive skilt. Et brud med den ideelle kernefamilie i det danske samfund, hvor det som 12-årig var svært at finde forståelsen og de positive aspekter ved deres beslutning. De valgte at gå mod samfundets traditionelle værdier, og dermed vige væk fra det danske syn på den lykkelige familie. Min verden faldt til jorden, og jeg kæmpede en uendelig følelsesmæssig kamp, for ikke at ryge med i faldet. Jeg blev stående.

Exit-skiltet findes ikke

Jeg kan i dag, som 22-årig, stolt præsentere mig selv som skilsmissebarn, velvidende om, at lykkelige slutninger ikke behøver være ideelle. Jeg må dog erkende, at det har taget tid og tårer at nå hertil. Dér i findes mange årsager, jeg ser dog det danske samfund som værende en af dem. Vi har gennem vores traditionelle normer og værdier, skabt en række kriterier for vores levemåde, hvor kernefamilien ses som en nødvendighed i bestræbelsen på lykke. Dette har formået at kategorisere skilsmisse som værende et destruktivt element i denne opnåelse. Det har givet suk og medfølende blikke med på sin vej, hvor en form for medlidenhed tog over for forståelsen. Jeg vil hverken påpege eller kategorisere skilsmisse for værende en løsning eller svar på lykke. At være en del af en skilsmisse er som at befinde sig i et følelsesmæssigt kaos, hvor skiltet med “Exit” ikke er eksisterende. Det er hverken sjovt eller anbefalingsværdigt, men en realitet, som må ses i øjnene.

Den ideelle kernefamilie kan skabes af os selv

Alle skilsmisser gemmer på en helt særlig årsag, og ingen kan på forhånd vide, om en lykkelig slutning vil finde sted efter. Dog ønsker jeg blot at brede et budskab om, at skilsmisser hverken bør leves eller ses i et konstant negativt lys. Det bør derimod ses som en form for redskab til at bane vejen frem til lykke. At komme frem til, at man ikke skal gå denne vej sammen som mand og kone bør aldrig sættes i bås, som værende forkert. Vi bør som samfund, se det som en mulighed skabt af vores opnået frihed. En frihed, som har skabt muligheder udover det traditionelle. En fremtid, hvor begrebet kernefamilie også indeholder bonusfamilie. Jeg siger ikke, at skilsmisser er vores fremtid, jeg mener bare, at vi ikke bør udelukke det, som en lykkelig mulighed. Jeg ved, at den lille 12-årig piges lykke var, at mor og far ville være gift resten af deres liv. Men hvordan skulle jeg vide, som 12-årig, at en skilsmisse ville medbringe en fantastisk bonusfamilie, glade forældre og et liv fyldt med kærlighed? Nej vi er ikke længere den ideelle kernefamilie, som det traditionelle danske samfund har skabt. Vi er derimod eksemplet på, at den ideelle kernefamilie kan skabes af os selv. For når alt kommer til alt, bør det så ikke være os selv, som afgør, hvad det ideelle er?

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?