Single, solo-ferie og 30-års fødselsdag: Hænger det sammen?

“Undskyld! Skal du alene på ferie, og mens du fylder 30?!”. “Ja, det skal jeg. Og jeg glæder mig,” lyder det prompte fra mig. Jeg fik dog lynhurtigt tilføjet, at jeg altså har venner og veninder.

Jeg forstår udemærket min kollegas reaktion, og jeg var selv ligeså forskrækket, da det rent faktisk gik op for mig, at hverken min lillebror eller veninde, som jeg havde løse ferieplaner med, kunne tage med på den surfcamp, jeg gik og drømte om. Og 95 procent af den øvrige venindeflok har mand og et barn eller to som faste rejsepartnere. Hvad gør jeg så? Jeg fylder 30 år, jeg har ikke haft ferie siden jul, og efter en sløj sommer i Danmark trænger jeg virkelig til oplevelser, afslapning og sol.

Bare og bare
Jeg rejser da bare alene. Det plejer min lillebror altid at gøre – og afkastet er altid en masse oplevelser og gode, internationale ven- og bekendtskaber. Han er min inspiration. Og det virker så nemt, når han gør det.

Indrømmet! Jeg har ikke samme gåpåmod som min bror, der bare pakker tasken og rejser ud i den store verden. Jeg skal have bestilt min rejse, inden jeg når at fortryde beslutningen om en solorejse. Og hvad med det der surfing – kan jeg finde ud af det, og er det overhovedet så fedt, som jeg går og forestiller mig? Tankerne begynder at kredse rundt inde i hovedet. Tænk, hvis jeg ender med at sidde helt alene på min 30-års fødselsdag, som falder på feriens første dag, og møder jeg mon nogle, der gider hænge ud med mig bare noget af tiden … Jeg medbringer et par bøger og downloader endnu flere lydbøger, så er underholdningen hjemme, når jeg er mutters alene.

Jeg finder en surfcamp i Marokko, som rummer alt fra den uerfarne surfer til den mere erfarne surfer. Perfekt for en rookie som jeg. Billederne ser lækre ud, bølgerne er ikke for voldsomme, og temperaturen er med sine gennemsnitlige 25 grader i oktober helt perfekt for en bleg dansker som mig. Inden jeg bestiller rejsen, ringer jeg til rejsebureauet for lige at tjekke op på, om jeg mon er den eneste, der rejser alene. Det er jeg ikke. Slet ikke. Pyha! Jeg får lynhurtigt bestilt rejsen, og jeg er spændt som en flitsbue. Spændt på surf, solorejse og min tredje runde fødselsdag.

Ja tak til soloferie
Med kildende feriefornemmelser i maven flyver jeg mod det afrikanske kontinent en kold efterårsdag, og foran mig venter en uge, hvor jeg kun skal tage stilling til ting, der handler om et board, bølger, afslapning og dyr med to pukler. Det føles fedt.

Jeg når kun at blinke et par gange med øjnene (okay, det føles i hvert fald sådan!), før min popo atter er solidt placeret på kontorstolen i kolde Danmark. Her sidder jeg med et hav af oplevelser, internationale bekendtskaber og en god portion selvtillid rigere. Ferien er en af de bedste ferier, jeg nogensinde har været på. Surf er jo bare supersjovt, og de marokkanske bølger er tilpas vilde. Jeg havde ikke lavet larm omkring min fødselsdag, men min surfinstruktør fik opsnust begivenheden og arrangerede surprise-kage og –sang fra hele camp’en om aftenen. Med efterfølgende fest på tagtarassen. Lige i min ånd.

De medbragte bøger kom ikke op af kufferten, og der blev heller ikke trykket play på lydbøgerne. Når jeg ikke surfede, spiste, drak, festede og hyggede jeg mig med den internationale, seje flok mennesker i alle aldre, som jeg boede sammen med.

Post-ferie-depressionen kunne jeg ikke snige mig udenom, og jeg tog konsekvensen op og bestilte endnu en surfcamp til februar. Alene.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?