Undskyld, men hvem satte grænsen ved to sabbatår?

Undskyld, men hvem satte grænsen ved to sabbatår?

På glædens dag, hvor vi alle sad med huer og forskellige grader af promiller til dimission på mit gymnasium, havde rektor fornøjelsen af at være den første til at påskynde os nyudklækkede studenters videregående uddannelse. Det var jo vores pligt som gode borgere at tage del i samfundet, og det kunne i princippet kun gå for langsomt. Selvom jeg fandt denne tale særdeles demotiverende, havde jeg på forhånd accepteret budskabet. Selvfølgelig skulle jeg kun have to sabbatår, der var ingen pointe i at tage flere, og jeg skulle i hvert fald ikke miste den statsbestemte gennemsnitsbonus!

Det ene år tog det andet

Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt, og mit syn på sabbatår ændrede sig løbende. Efter at have arbejdet i over et år – både i Danmark og i Grønland fik jeg udrejselængsel, købte en backpack og rejste ud i verden. Da jeg vendte hjem efter tre måneder, var det gået op for mig, at man faktisk kan bruge sine 20’ere på andet end universitetet. Der er muligheder udenfor Danmark, som ikke er betinget af uddannelse og tilhørende job.  En helt ny virkelighed åbnede sig, og jeg begyndte blandt andet at drømme om Melbourne, en by jeg besøgte som barn, og som jeg stadig er smaskforelsket i. Udfordringen var bare, at mine to år var ved at udløbe, og pludselig var det ‘forbudte’ koncept en realitet: Et tredje sabbatår.

Mange måneders tøven

Jeg kunne ikke droppe tanken, da den først havde indprentet sig i mit hoved, men samvittigheden og andres forventninger til min fremtid forstyrrede mine tanker. Hvad ville mine forældre sige? Kunne jeg forlade min kæreste for at bo på den anden side af jorden? Ville mine venner putte mig direkte i taberkassen? Problemerne i mit hovedet ledte mig i sidste ende til spørgsmålet: hvorfor er det mig, der er forkert? Det burde egentlig være okay, at regnestykket student + sabbatår ikke nødvendigvis er = to. Hvorfor skal vi have så travlt? Det handlede på ingen måde om, at jeg ikke var klar eller ikke vidste, hvad jeg skulle studere. For mig handlede det om, at studiestart betød fem års forpligtelse til ét sted, og efterfølgende ville jeg sandsynligvis ikke have motivationen og mulighederne til at rejse ud med samme frihedsfølelse som nu. Min konklusion blev, at et tredje sabbatår ikke udelukkede studiestart, men studiestart udelukkede et tredje sabbatår, og således tog logik beslutningen for mig.

Stadig på farten

Det er næsten otte måneder siden, jeg vinkede farvel, og jeg har ikke set mig tilbage. I stedet har jeg lært at stå på egne ben, at være lykkeligt ensom, åben og tosproget. Desuden kan jeg nu kreere en pænt god kaffe med latte art og hele molevitten.

Det danske uddannelsessystem er fantastisk, og det bliver set på med misundelse i resten af verden, fordi vi har gratis uddannelse og en kultur, der accepterer sabbatår. Jeg ville bare ønske, at vi kunne skubbe diskursen på denne øvre grænse á to år en smule, for vi er nogle, som kan drage nytte af lidt længere tid.

Hvis du vil læse mere om Helenas nuværende eventyr, så er du velkommen til at besøge hendes blog her: www.onemoregap.com

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?