“Vi bør bryde Tinder-tabuet!"

Vi downloader, vi swiper, vi matcher, vi mødes, vi elsker det og vi hader det. Jeg snakker om den yderst omtalte og effektive dating-app Tinder. Om du er på den for at finde en, der ser skide godt ud i en brudekjole, eller om du er på den for at finde en, der ser skide godt ud nøgen, er individuelt. Under alle omstændigheder er Tinder uden tvivl kommet for at blive. Og ærlig talt, hvorfor er det nu så forfærdeligt?

Pinlighed og dækhistorier

Jeg har flere veninder, som har mødt deres nuværende kærester på Tinder, og de pakker sig rødmende sammen, når folk vil høre historien om, hvordan de to turtelduer mødte hinanden. Jeg har sågar også hørt folk kreere deres egen løgnagtige dækhistorie, som de har bevæbnet sig med i tilfælde af, at nogen skulle stille dem det gruopvækkende spørgsmål.

Lad os lige hurtigt slå én ting fast; Jeg er på Tinder – and there’s no shame in my game! Hvorfor skulle der være det? Hvorfor er det så forfærdeligt og pinligt, som så mange gør det til? Tinder er et sted, hvor man kan møde mennesker af det modsatte køn (og for den sags skyld også af det samme køn, hvis det er det man er til). Kan nogen forklare mig, hvor problemet er i det? Jeg kan ganske simpelt ikke se det. Et andet sted, hvor folk kommer for at møde mennesker af det modsatte køn, er i nattelivet, og er det ærlig talt særlig meget mere romantisk at mødes i en salig brandert på et dansegulv, som er klistret til af opkast, end på en app?

Fordomme og falske udsagn

Jeg har som Tinder-bruger hørt en del fordomme fra folk, som aldrig har færdet sig på appen, men som alligevel griner højlydt af fænomenet, og åbenbart har formået at uddanne sig i adfærdsstattestikker og menneskekending. De mest klassiske eksempler jeg har hørt fra disse typer, er ting som:

  • “Der er kun ene idioter på Tinder!”
  • “Alle der er på Tinder, er kun ude på lige nøjagtig én ting, og det er sex!”
  • “Tinder er kun for desperate tabere, som ikke kan finde ud af at score på normal vis!”

Lad os få disse usandheder afkræftet med det samme. For det første, så er der – efter min egen personlige erfaring, ikke kun idioter på Tinder. Det kan ske, at man støder på et eksemplar i ny og næ, men det kan ganske enkelt forklares ved, at der ikke er adgangskrav eller nogen form for optagelsesceremoni, når man downloader appen. Der er ganske enkelt en del idioter på Tinder, fordi der er en del idioter i verden, så simpelt kan det forklares.

Og nej, det er ikke alle på Tinder, som kun er ude efter sex. Igen findes der selvfølgelig folk, som går ind under den kategori, men det er jo sådan set heller ikke forbudt, så længe begge parter giver sammentykke til den slags. Nu er det jo ikke ulovligt at spørge en person forholdsvist tidligt i forløbet, hvad personen helt præcist søger, og det er sådan set heller ikke ulovligt at være ærlig og svare “fuldbyrdet vaginalt samleje”. Er man ikke selv interesseret i den sådanne udskejelser, kan man uden problemer sige pænt nej tak, og man er derefter ikke forpligtet til noget som helst.

En ubesværet kompliment på sofaen

Det sidste udsagn er jeg bestemt heller ikke enig i. Jeg synes ærlig talt, at det er både nemmere, smartere og mindre tidskrævende at swipe frem og tilbage derhjemme i sin sofa med sweatpants på og håret sat op i en tarvelig knold, fremfor at transformere sig om til en superdulle med en tung krigsmaling i ansigtet og et par voldsomt ukomfortable stilletter. Dertil hører også en massiv forpestelse af ens krop med alvorlige mængder alkohol, og en pokkers masser kroner og ører, som skal smides efter entre, taxa og junkfood til hjemturen. Alt dette blot for at få en kompliment og eventuelt et telefonnummer fra en sød gut eller gutinde, hvilket jeg som Tinder-bruger kunne have fået derhjemme uden så meget som at rejse mig fra min sofa. Who’s laughing now?

Dating anno 2016

Vi lever ikke længere i en tid, hvor vi sender poestiske digte foldet sammen til papirflyvere gennem klasselokalet til vores udkårne, eller ringer hjem til forældrenes fastnettelefon med bævrende stemme for at spørge, om Rosalinde er hjemme. Vi lever i en tid, hvor vi prikker til hinanden på Facebook, fordi vi ikke tør at prikke til hinanden i virkeligheden – I’m sorry to break it to you.
Der findes både douchebags og darlings på Tinder, præcis som der gør i virkeligheden.

Selv har jeg haft væsentligt flere positive oplevelser på grund af Tinder, end jeg har haft det modsatte. Hvorfor der er så meget skam og pinagtighed ved hele online dating-kulturen, er mig en gåde. Jeg skammer mig i hvert fald ikke den mindste procentdel ved, at jeg har min profil på Tinder. Længe leve at få komplimenter derhjemme i sin sofa med sweatpants på og håret sat op i en tarvelig knold, siger jeg bare.
Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?