Er det ok at gå i barndom – uden sine børn?

Jeg rejste til det allerhelligste børnested, du kan forestille dig, og lod mine børn blive hjemme. Spørgsmålet er, om det gjorde mig til en dårligere eller en bedre mor?

Forrige weekend var jeg i Disneyland Paris med min veninde (ja, det er selveste Marianne fra Woman). Det var intet mindre end magisk! Når det gælder Disneyland, er jeg simpelthen en lille, lykkelig pige med helt klichéagtige prinsessedrømme igen – det indrømmer jeg blankt.

Jeg har efterhånden taget turen til parken i Paris fire gange, og hvis vi medregner min konfirmationsrejse til USA, hvor vi besøgte det sagnomspundne Disneyworld i Orlando, har jeg haft fornøjelsen af at leve i ren Disneymagi hele fem gange. For at det ikke skal være løgn, friede min mand til mig på Torneroseslottets balkon tilbage i sommeren 2009. Så bliver det sgu ikke meget mere romantisk!

Sagen er den, at jeg har to små piger derhjemme, der ikke kun går i barndom og prinsesse-mode ved tanken om Disneyland – de lever livsstilen til daglig, eftersom de kun er lige knap fire og syv år gamle. Så hvordan i alverden kunne jeg finde på at tage afsted uden dem?

Nu skal det ikke lyde, som om de aldrig har været i Disneyland, for det har de selvfølgelig. Vi var der alle fire (mor, far og børn) sidste sommer, og det var også fuldstændig vidunderligt. Men det var vidunderligt på en helt anden måde, end det er når jeg rejser med en veninde.

Giv det indre barn plads

Når du får børn, sker der en hel masse vilde ting i dit liv. Meget af det kan du forberede dig på, men en af de ting, jeg ikke lige havde set komme, er, at det ikke længere er mig, der er barnet.

Selvom begge mine forældre (og endda min ene bedstefar) stadig lever i bedste velgående, bliver lige præcis dét prædikat omgående omplaceret, når der kommer smårollinger til. Barndommen er endegyldigt ovre, flyt dig lige, så de næste kan komme til.

Men det skal være løgn, skal det! For selvom jeg elsker mine to piger mere end noget som helst andet her i verden (seriøst – den slags kærlighed er endnu en af de ting man ikke fatter, før man står i den), så vil jeg stadig have lov til at være aldeles barnlig. Og jeg vil have lov til at være det uden det konstante mor-ansvar, der uomstrideligt følger med, når børnene er involveret.

Derfor tog jeg til Disneyland uden mine børn. Jeg nød 48 timers prinsesseparader, bløde hotelsenge, glitrende kjoler, Askepot-selfies, Mickey Mouse-kram og flyvende forlystelser i selskab med en lige så barnlig voksen, og jeg gjorde det med den reneste samvittighed. (Og ja, måske købte jeg aflad i form af dukker og kjoler til ungerne for et firecifret beløb, men det hører også med til det at være mor.) Jeg tror nemlig fuldt og fast på, at det udelukkende gør mig til en bedre mor, hvis barnet i mig får lov til at leve.

 

 

 

 

Rothmar regerer

Maria Rothmar er 35 år og skønhedsredaktør og redaktionschef på Woman. Rothmar, som kollegaerne kun kalder hende, bor i Albertslund med sin mand og to døtre på 3 og 6 år. Hun forsøger dagligt at regere både skønhedssager, børn, snusfornuftig bankmands-mand og alle mulige andre ting, der dukker op i hendes liv.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?