Fri mig for dine (og mine) fordomme

Maria Rothmar

I år har jeg fejret et jubilæum (hvor voksent!). Den 1. juni var det nemlig præcis 10 år siden, jeg første gang mødte på arbejde som skønhedsredaktør på Woman.

Jeg husker den solvarme dag i 2007, som var det i sidste uge: Min koboltblå jerseykjole var indkøbt specielt til lejligheden, elastik­bæltet sad snorlige på hofterne, og de sorte leggings stoppede det helt rigtige sted midt på læggen. Jeg var nervøs og spændt, men mest af alt var jeg jublende lykkelig. Det var jo drømmejobbet, jeg skulle til at tage hul på!

Der er ingen tvivl om, at det var (og stadig er!) mit livs mest fantastiske job, men især én ting kom bag på mig – de fordomme, der følger med, når du arbejder med skønhed på et dameblad.

Letbenet skønhed

Da jeg fik jobbet, fik jeg også en masse lykønskninger, men sjovt nok er det en negativ reaktion, jeg husker bedst. En ven af en ven syntes, det var passende at spørge mig, om det overhovedet var et rigtigt job? Jeg svarede ved at spørge ind til rigtigheden af hans intelligens, men desværre er hans kommentar ikke enestående. Gennem årene har jeg nemlig flere gange måttet forsvare både mit fagområde, kvindemagasiner generelt og ikke mindst Woman.

Blandt de fordomme, jeg bruger mest energi på at diskutere, kan nævnes:

  • Skønhedsjournalister er duller (ja, og vi er det med stolthed!).
  • Journalister på kvindemagasiner er duller (kun dem, der også skriver om skønhed).
  • Woman skriver kun om blowjobs og slankekure (vi omtaler yderst sjældent førstnævnte og aldrig sidstnævnte).
  • Dameblade er letbenede og tager ikke tunge emner op (korrekt, hvis man ikke anser kvinders skæbnehistorier for at have nogen form for tyngde).

Jeg har i det hele taget aldrig forstået, hvorfor det i nogle menneskers øjne ikke er et rigtigt arbejde at skrive om ting, kvinder kan lide. Hvorfor det ikke tæller som ægte journalistik at guide til et godt sexliv, en flatterende garderobe, en smuk hud og et tæt venindeforhold.

Sjovt nok er det alt sammen ting, som samtlige af de personer, der ruger på ovenstående fordomme, gerne vil have mere af i deres egne liv.


Jeg er ikke bedre selv

Jeg skal dog ikke lyde alt for hellig, for sandheden er, at vi allesammen har forudindtagede meninger om verden omkring os – også undertegnede. Skal jeg være helt ærlig, har jeg også selv måttet droppe mere end én fordom gennem mine år på Woman. For eksempel troede jeg, at alle i modebranchen var tændstiktynde og kronisk sultne (i virkeligheden er deres hemmelighed, at de BÅDE er glade for kage og motion), og at alle i mediebranchen var kedelige voksentyper (i virkeligheden minder de mere om gymnasieelever med dertil hørende fest og ballade)

I takt med, at jeg har fået afskrevet nogle af mine egne fordomme, har jeg fået større og større ønske om, at vi lige tænker to trin længere frem, næste gang vi er fristet til at placere nogen i en kasse. Det viser sig nemlig oftest, at kassen skal have en langt mere kompleks facon, end vi har fantasi til at forestille os.

Rothmar regerer

Maria Rothmar er 36 år og skønhedsredaktør og redaktionschef på Woman. Rothmar, som kollegaerne kun kalder hende, bor i Albertslund med sin mand og to døtre på 4 og 7 år. Hun forsøger dagligt at regere både skønhedssager, børn, snusfornuftig bankmands-mand og alle mulige andre ting, der dukker op i hendes liv.

Hvad synes mændene?