Survivalguide: 4 uundværlige tips når du er den nye i flokken

Tip nr. 1: Grin af dig selv! Der er premiere på Orange is the New Black, og i Pipers ære har vi derfor et par råd til dig om at være den nye – og så kan du vinde masser af cool OITNB-merch lige her

19. juni 2016 af kommerciel redaktion for Netflix
Advertisement

Juhu, der er premiere på fjerde sæson af Orange is the New Black på Netflix, og hvis du har fulgt bare lidt med her på Woman.dk og vores sociale medier, så ved du hvor sindssygt meget, vi har glædet os til at se mere til Piper & Co. her på redaktionen. Traileren lover nemlig masser af nyt blod, nye intriger og nye regler – det kan kun blive godt! 

Ud over at være en virkelig god og sjov serie, så handler Orange is the New Black i den grad også om, hvordan det er at være den nye i flokken. Og det kan jo godt give nogle udfordringer! I de første sæsoner endte Piper både i situationer, hvor hun blev sultet, slået, bagt på, ydmyget og ikke mindst holdt uden for. Derfor tænkte vi her på Woman-redaktionen, at vi selv ville dele lidt ud af vores egne bedste survivaltips om at være ny. 

Vind, vind, vind! 

Og hey, hvis du går ind lige her på Womans Facebook eller Instagram og deler din bedste regel om at være den nye i flokken med os, så er du med i konkurrencen om intet mindre end 50 styk Orange is the New Black-net + en helt fantastisk orange OITNB-heldragt eller -hoodie. 

Ikke et dårligt sæt at have med på sommerens festivaler (Orange is the New Black-camp?) – eller bare krybe ned i med veninderne og binge serier på Netflix. Just sayin'. Og vi gentager lige: Der er hele 50 vindere! De heldige findes på mandag 27. juni 2016.

Her er Woman-redaktionens ultimative survivalguide til dig, der er den nye i flokken. Hvis Piper havde haft den med i fængsel, havde hun nok ikke været til at skyde igennem. Vi glæder os til at høre, hvad din regel nummer ét er, når du bliver kastet hovedkulds ind i en ny flok.

1. Fortæl en pinlig historie om dig selv – og den skal helst være tåkrummende!

Sara Møller Christensen, chefredaktør:

"Jeg har været single i mange år og har efterhånden været ude for en milliard pinlige ting. Når jeg møder nye mennesker, kan jeg godt lide at fortælle om en af de pinlige oplevelser – og gerne med masser af tåkrummende detaljer. Det får alle til at grine, bryder isen og giver folk et indtryk af, at jeg ikke er bange for at give noget af mig selv og grine ad mig selv. Og netop sådan vil jeg gerne ses af nye mennesker."

2. Hold dig til din egen sandhed – for de andre har alt for mange meninger, du ikke kan bruge til noget!

Maria Rothmar, redaktionschef og skønhedsredaktør:

"En flok, der ikke altid er nem at blive kastet ind i, er flokken af mødre! Det er vildt og fantastisk, men desværre følger der jo ikke en brugsanvisning med de nye, små (skrigende) vidundere, man modtager. Og der er 1.000 udgaver i flokken af mødre, når det kommer til sandheden om, hvad der er bedst for børn. Da krapylet jo ikke selv kan udtrykke sin mening om tingene, valgte jeg i stedet at holde mig til de sandheder, der føltes bedst for mig. Seks år og to børn senere går det stadig ret så godt med dén taktik – og det gælder vist ret generelt: Hold dig til det, du selv tror på."

3. Lur lige de andre af først – der er ingen grund til at være falsk, vel?

Marianne Fischer, webredaktør:

"Hver gang jeg har været den nye et sted, har jeg som regel forsøgt at lure de andres dynamik af, inden jeg bare kaster mig hovedkulds ind i flokken. Selvom jeg normalt ikke holder mig tilbage, er det nu engang nemmest at møde nye mennesker, hvis man ikke påtvinger dem noget. I er nye over for hinanden, og det er der ingen grund til at fake. Så fornem lige hvem de andre er og find så ud af, hvordan du selv passer ind i den sammenhæng. Det har i hvert fald virket for mig!"

4. Vær dig selv – også selvom det betyder dårlige jokes og uglet hår og det hele!

Maria Denise Christoffersen, journalist:

"Da jeg var ny journalist på Woman, fandt jeg ret hurtigt ud af, at her kommer man længst med at være sig selv. Selvfølgelig går vi op i tøj og makeup på en kvinderedaktion, men dårlige jokes og uglet hår er der lige så meget plads til. Mine kollegaer er nemlig befriende uhøjtidelige og sjove – og da jeg først havde opdaget det, følte jeg mig ikke længere som den nye i klassen. Så: Vær dig selv, det kommer du længst med."

Tjek lige traileren ud til den nye sæson af Orange is the New Black her. Og hvis du aldrig har set serien, så er det altså bare med at komme i gang. Du vil ikke fortryde det:

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?