Kvinde spiser McDonald's-mad
© iStock

13 tegn på, at du er liiidt for glad for McDonald's

Som om man kan blive for glad for McD, tsk!

26. februar 2017 af Sara Møller Christensen

1. Du kommer der så tit, at de fleste ekspedienter ved, hvilken menu du skal have. Og at den selvfølgelig skal være stor.

2. Når der en sjælden gang står en ny bag kassen, har du helt lyst til at præsentere dig selv. “Vi skal nok blive gode venner, os to.”

3. Du venter aldrig på, at ekspedienten spørger ind til sauce. Du VED, at de tre saucer, der følger med dine nuggets, skal være sursød, og derudover vil du gerne bede om seks pommesfrites-sauce og en enkelt af den nye chilimayo.

4. Du har op til flere gange overvejet at søge job hos McDonald's, for du har hørt, at medarbejderne får gratis mad i pauser og efter vagten = ligeså godt som rigtig løn! Som bonus ville du allerede have et godt forhold til dine nye kolleger, for du ser dem jo flere gange om ugen.

5. Du har helt klart en yndlingsordre, men det forhindrer dig ikke i at bruge alle nye burgerlanceringer som en undskyldning for at tage på Mac'en. Du skal jo lige smage... 

6. Du har selvfølgelig også din egen specialdesignede burger. “En cheeseburger uden løg og pickles med ekstra ost og tasty sauce – og ja, jeg er villig til at vente på, at I laver den!”

7. I din verden er McDonald's en glimrende restaurant til en date. Du spekulerer dog altid på, hvordan du skal foreslå det uden at skræmme dit Tindermatch væk.

8. Ergo er det et klart plus, hvis manden i dit liv også er McFreak. Der er intet mere romantisk end at hente to store menuer på McDrive og spise dem i bilen... med udsigt over havet, selvfølgelig. I er jo ikke proletarer. 

9. Når du kigger på skyerne på himlen, kan du ikke lade være med at tænke, at de har en slående lighed med McNuggets. Mmmm, McNuggets...

10. Du har ikke RIGTIGT været i byen, før du har været på McD. Hvis du skal være ærlig, kan det nogle gange være en kamp at holde den kørende til efter 2, for du har bare lyst til chili cheese tops nuuuuu!

11. Når du finder en ekstra nugget i æsken, betragter du det lidt som en gave fra Gud. Eller Ronald McDonald, som du også kalder ham.

12. Bare fordi du er i udlandet, og der er 1.000 restauranter at vælge imellem, betyder det ikke, at du svigter din yndlingsrestaurant. En Big Mac smager jo ikke dårligere, fordi den er lavet i Rom. Men en pizza derimod... der ved du ikke rigtigt, om du tør tage chancen. 

13. Dagen efter nytårsaften har du det lidt ligesom folk, der normalt træner, har det i fitnesscenteret i januar. Hvor kommer alle de mennesker fra? Og hvis de elskede stedet så højt, hvor var de så forrige onsdag? Hva'? 

Vil du have sjovt Woman-indhold direkte i indbakken? Så er det her, det sker!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?