Sex and The City
© Sex and The City, HBO

15 problemer, der er alt for ægte for os, der er elendige til at spare op

Sig én gang til, at penge ikke kan købe lykke…

25. maj 2017 af Maria Greve

1. Når lægen spørger dig, hvor det gør ondt, overvejer du at vise ham din netbank. ”Tallene er altså rødere, end de plejer, doktor”.

2. Dine veninder går til yoga og spinning sammen i fitness-centeret, og det har du på ingen måde råd til. Men det er vel også en slags motion at LØBE tør for penge, ik?

3. Du fatter ikke, hvorfor nogen bruger udtrykket MILF om ældre kvinder. Det står sguda for Money I’d Like to Find.

4. Du starter dagen med at have 200 kroner i lommen, og selv om du ikke forlader lejligheden og går i nogen form for butikker, har du alligevel kun syv kroner tilbage om aftenen. #hokuspokus

5. ’Skal vi ikke bare splitte regningen i lige store dele?’ er de værste ord i din verden. Du har nemlig altid kun nippet til en grøn salat og gratis brød, mens de andre har spist saftige bøffer og creme brulée skyllet ned med rødvin.

6. Hver gang, du hører Biggie rappe ”Mo Money, Mo Problems” tænker du, at han da bare kan ringe (fra Dødsriget, ik?), hvis han vil bytte sit rige liv og rigdomsproblemer med dig.

7. Hver gang en af veninderne har fødselsdag, giver du en oplevelse i gave. Og det er altid en tur på museum. Dine veninder tror, du elsker kunst og kultur, men i virkeligheden er du skide fattig, og det er gratis at gå på museum

8. Vennerne mødes i en park og griller, og du overvejer seriøst at tage de beskidte paptallerkner og –krus med hjem. Man kan da godt vaske pap op og genbruge det, ik?

9. Du har skrevet sammen med en sød fyr på Tinder i en uge, da han spørger, dig hvad din største fantasi er. ’Jeg fantaserer om at bo i en lejlighed med eget badeværelse, og at der står altid minimum 150 kroner på min konto’. Ooog så hørte du ikke mere fra ham.

10. Efterhånden tager du kun telefonen, når din mor eller veninde ringer. Alle andre numre er stensikkert banken eller nogen, du skylder penge

11. Du stopper også med at tage telefonen, når din mor ringer, fordi hun igen vil skælde dig ud over, at du har taget en lille bitte smule (altså en halv liter-ish) vodka fra hendes barskab.

12. Du kan ikke se ’Aladdin’ uden at brøle til Jasmin, at hun skal blive i templet med alle guldstatuerne og tigeren og den lækre pool i stedet for skride med ham gadedrengen. Du prøver bare at være en ven.

13. ’Jamen, jeg er bare vild med Astrid Lindgrens univers’, svarer du, når folk spørger, hvorfor dit hår ligner Emil fra Lønnebergs. I virkeligheden har du bare klippet dig selv. Virkelig, virkelig skævt.

14. ’Og det her er så en super lækker mintdessert, som jeg har fundet på en skøn madblog’, siger du til studiegruppen, når de er på besøg. Og hvis du med mintdessert mener frossen tandpasta skåret ud i skiver, så er det da fuldstændig rigtigt #billigdessert

15. Du har altid linket forsoegsperson.dk åben. Forskerne må hjertens gerne jage nåle ind i din hud og proppe dig med mistænkelig testmedicin, hvis du kan få en flad 500-mand for det. For lægevidenskabens skyld, naturligvis…..

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?