Glad teenagepige, MSN Messenger ikon, webcam, stationær computer
© iStock

15 ting, du helt sikkert kan huske, hvis du også var MSN-junkie (ligesom alle os andre)

Du skiftede ofte status fra ‘online’ til ‘optaget’ for at indikere, at du havde et liv

1. marts 2017 af Katrine Vendelbo

1. Du var på MSN, fra du kom hjem fra skole, til du skulle i seng. Faktisk kun afbrudt af måltider og WC-besøg. Frikadellen blev fortæret i en bid, og din tid på toilettet var ultrakort. Sæt nu, at et epic drama havde udspillet sig, mens du var på tønden?

2. Alligevel skiftede du dog ret ofte status fra ‘online’ til ‘optaget’ for at indikere, at du havde et liv. NO truth in that.

3. Du fik mest opmærksomhed på MSN, hvis du loggede af og på 5-6 gange i timen – så det gjorde du. Du skulle jo sikre dig, at Per vidste, at du stadig var i live.

4. Du sendte forkerte beskeder til den fyr, som ignorerede dig. “Sorry, ik' til dig...” betød i virkeligheden: “Hallo, svar mig nuuuu”. Et klassisk eksempel på en über-desperat og hormonella-ramt teenager.  

5. Du frygtede somme tider, at dit crush havde blokeret dig. Du kastede virtuelle snebolde på Trines computerskærm, indtil hun svarede dig på, om Per var online hos hende, og du nåede næsten at opgive livet, inden Trine sendte et screenshot af en ikke-online Per tilbage.

6. Du ventede altid de obligatoriske 5-10 minutter med at skrive til ham den lækre fra parallelklassen, efter han var logget på. Du skulle jo nødig virke som en psyko-stalker-agtig-type.

7. Når du fik sendt en way too flirty besked afsted, ville du ønske, at du kunne trykke ctrl + alt + delete. I stedet skrev du: “Ups, det var min veninde, som skrev LOL”. ‘Overbevisende’ var dit mellemnavn.

8. Du var meget ivrig efter at skille dig ud med super originale og sigende citater om livet i din profiltekst. Og du blev sur, når andre stjal dem. Det kunne du så passende lade dig inspirere af i din næste profiltekst: “You can steal my words, but not my soul” – vise ord volume 1000!

9. Hvis du var totally heartbroken, delte du det naturligvis i dine profiltekster. “Since you been gone I can breath for the first time. I'm so moving on!” Kelly Clarkson og dig var 100 procent på bølgelængde – tag den, Per!

10. At have et webcam var ligeså livsnødvendigt som nutellaen på weekendens håndværker. Selvom dine fingre tastede om kap med lynet, kunne du alligevel spytte lidt flere ord ud af kæften i minuttet. Og så var det en del sjovere at se Per i live action frem for at glo på hans dødsyge profilbillede af en fodbold.

11. At familiens fælles computer var placeret midt i stuen med dine forældre på første parket begrænsede sommetider din lyst til at påklistre lyserød lipgloss og sige søde ord til Per på live kamera. A.w.k.w.a.r.d. 

12. Du lærte hurtigt tricket med at sætte pølsefingeren henover webcamet, når du ikke magtede at blive set i dit Hello Kitty-nattøj. “OMG. Mit LORTE cam virker ikke (efterfulgt af en million tude-smileys)”.

13. Du anede ikke, hvor mange gange du senere i livet ville fortryde din første hotmail-konto. 'Elverprinssen13' var ikke så fed at oplyse til dit studiejob og din bankdame. “Jo, jeg tager skam mig selv super seriøst.....”

14. Du blev sindssygt frustreret, når de to messenger-mænd blev ved med at danse rundt i al uendelighed på din skærm. For det betød, at du var midlertidigt udelukket fra dit sociale liv. Åh nej, ville Trine nu få en ny BFF med en hurtigere internethastighed end dig?! 

15. Selvom MSN-tiden havde sine teknologiske udfordringer og skabte seriøse udsving i dit i forvejen flossede teenagehumør, var det her, du lærte at have hele samtaler udelukkende bestående af humørikoner. Og hvilken mere grineren måde at kommunikere på findes der? 

Vil du ikke gå glip af andre sjove lister fra Woman? Så er det her, du skal klikke!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?