Gul mad har en indvirkning på vores lykke
© iStock

Du bliver lykkeligere, hvis du spiser mad, som har en helt bestemt farve

Farveskalaen på vores næste dessert er hermed afgjort!

1. juni 2017 af Anja Bruneskjold / iform.dk

Nu er det videnskabeligt bevist! Der findes faktisk en farve, som gør os langt mere lykkelige, hvis vi indtager den som mad. Hvis vejret er gråt, mørkt og trist, skulle mad i denne farve angiveligt virke ENDNU bedre, booste dit humør OG gøre dig endnu mere lykkelig, end andre farver.

Bliv glad med gul

Studiet viser i hvert fald, at 70 procent af dem, som deltog i forsøget, følte sig langt mere lykkelige, når de spiste gul mad, fremfor når de spise en hvilken som helst anden farve mad. Forskere mener, at vores påvirkning af den gule mad, kan stamme helt tilbage fra vi var børn. Her forbandt vi farven gul med solskin og farverige legesager – altså, noget positivt, som både dengang, men også i dag, gør os glade.

Rød og brun er også et hit

Så hvorfor ikke prøve at spise mere gul mad? Fra nu af vil vi i hvert fald mæske os i majs, ananas, ingefær, gurkemeje, bananer og andre gule madvarer.

I forsøget viste det sig også, at mange af personerne var langt hurtigere til at svare på fx spørgsmål osv. i sammenligning med, hvis de spiste madvarer i andre farver.

Udover den gule farve reagerede forsøgspersonerne også på farver som rød og brun. Farver, som ikke ligefrem er farvestrålende som den gule - men som til gengæld gør madlavningen en smule lettere (fx når det gælder en af disse farverige juice-opskrifter). 

Kilde: Hälsoliv og Metro.co.uk

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?