FARVELLER!
FARVELLER! © woman.dk

10 tegn på, at du skal forlade ham

Er det nu, du skal gå? Se tegnene på, at noget er helt galt

28. august 2009 af Stine Bødker Nielsen

10 tegn på, at du skal forlade ham

Måske ved du allerede hvilken vej, vinden blæser - du er ved at være færdig med ham. Men måske er du i tvivl? Skal du blive og kæmpe videre, eller skal du give op? Kan du holde til at blive konfronteret med den hårde sandhed? Woman hjælper dig på vej ud af uklarheden. Læs med her, og se om dit forhold viser tegn på, at du skal gå.

1. Han irriterer dig

1. Han irriterer dig
Du er ved at kaste op, når du ser ham spise/klø sig/grine/og så videre... Du synes, han kan være noget af det mest ucharmerende, du nogensinde har været i nærheden af. Når I er sammen med andre mennesker, krummer du tæer, fordi du synes, han er så ekstremt pinlig og nederen. Du smiler ikke, når du ser billedet af ham i din pung. I stedet væmmes du.

Spørg dig selv: Er du stadig forelsket i ham? Kilder det i maven, når du tænker på at være sammen med ham? Overvej, hvorfor du stadig er sammen med ham. Er irritationerne nogle, du kan lære at se bort fra? Hvis du ikke længere kan se hans gode sider og kun kan komme i tanke om, hvor klam han er, er det ikke sikkert, at forholdet er holdbart.

2. Han tager dig for givet

2. Han tager dig for givet
Du får ingen komplimenter. Ingen gaver. Ingen kærtegn. Ingen bekræftigelse overhovedet. Han tager ikke hensyn til dig og dine følelser, og han gør sådan set, hvad der passer ham uden at overveje, hvordan du måtte have det. Han er der aldrig for dig, for hvorfor skulle han dog det? Han er nemlig stensikker på, at du bliver på din pind uanset hvad, mens du efterhånden tvivler på hans kærlighed. Når du gør ham opmærksom på problemet, siger han et par søde ord og vender så tilbage til den samme adfærd som før.

Spørg dig selv: Fortjener du ikke bedre? Hvis manden ikke kan finde ud af at sætte pris på, hvor fantastisk du er, må det blive hans tab. Du ender med at blive ulykkelig i dit forhold, hvis din kæreste aldrig gør noget for at gøre DIG glad. Overvej om det er noget, du vil blive ved med at finde dig i.

3. Han lyver for dig

3. Han lyver for dig
Du opdager pludselig, at han slet ikke har været der, hvor han sagde, han var. Han lyver om små og store ting og helt basalt, holder han dig for nar. Det kan være, han siger, at han har ligget derhjemme og sovet, mens han i virkeligheden var i byen med kammeraterne. Det kan også være han er dig utro, og du stoler ikke længere på ham. Hans mange mærkelige søforklaringer, frustrerer dig. Det behøver ikke kun handle om utroskab, måske er det en afhængighed som stofmisbrug eller ludomani, han prøver at skjule.

Spørg dig selv: Om du gider at blive hængende længe nok til at finde ud af, hvor meget han har løjet om. Ærlighed er altafgørende, hvis et forhold skal være sundt og levedygtigt. Hvorfor føler han ikke, han bare kan fortælle dig sandheden? Jo flere og større løgnene bliver, jo mere ondt kommer det til at gøre i sidste ende.

9 tegn på, at din kæreste er dig utro

4. Du er ved at miste dig selv

4. Du er ved at miste dig selv
Du har ikke så meget kontakt til dine veninder længere, og du kan mærke, at du og dine veninder ikke er lige så tætte, som I var, før du fik en kæreste. Du bruger ikke længere tid på ting som interesserer DIG, men kun på noget som du og kæresten kan gøre i fællesskab. Du føler dig tit ked af det, fordi du er ved at miste din selvstændighed og selvtillid. Du gør ikke så meget ud af dig selv længere, og dit ambitionsniveau er faldet. Det kan for eksempel være, at du har opgivet et studie eller en karriere for at blive i samme by som kæresten.

Spørg dig selv: Hvem var du før forholdet begyndte - vil du ikke gerne være den person igen? Det er let at falde i tosomheds-fælden, når man får en kæreste. Desværre kan det tage så meget overhånd, at du efter et stykke tid ikke længere kan kende dig selv. Husk på, at det er DIG, der skal definere, hvem du er - du er din egen person. Hvis din kæreste forhindrer dig i at være den, du er, kan du enten forsøge at genfinde dig selv, mens du er i forholdet, eller du kan gå.

5. Han misbruger dig

5. Han misbruger dig
Din kæreste behandler dig dårligt. Han er nedladende og aggressiv. Han misbruger dig verbalt, emotionelt eller fysisk - eller måske alle dele. Han skræmmer dig. Og du adlyder ham som en lille hund for ikke at gøre ham vred, for hans lunte er kort.

Spørg dig selv: Har du brug for hjælp? Har han? Din situation er uholdbar og kan være meget farlig. Hvis du er bange for din kæreste, har du så egentlig et valg, eller er du nødt til at forlade ham?

6. Han vil ikke binde sig

6. Han vil ikke binde sig
Han vil ikke flytte sammen med dig. Han involverer sig ikke helt i forholdet, og når du begynder at snakke om fremtidsplaner med børn, villa og vovse bliver han fjern og snakker udenom. Han vil dig gerne. Men ikke helt. Han kan nemlig ikke slippe tanken om, at der er så mange andre fisk i havet, som jo måske kunne være bedre end dig.

Spørg dig selv: Er det realistisk at tro, at din kæreste bliver parat til at binde sig lige foreløbig? MANGE mænd har problemer med at binde sig. Så hvis du selv føler, at du er klar til et seriøst forhold nu, kan det være du skal gå efter én, der er mere moden følelsesmæssigt, og som også selv har et ønske om at få et seriøst forhold.

7. Du kender ham ikke længere

7. Du kender ham ikke længere
Han er nærmest blevet usynlig. Jeres forhold er ren rutine, og du føler dig ikke tæt på ham længere. I er nærmest som fremmede for hinanden, og han fortæller dig ikke vigtige ting. Du ved faktisk ikke rigtig, hvad han går og laver. Hvis I bor i samme by, men alligevel stort set aldrig ser hinanden, er han højest sandsynligt ikke interesseret i dig længere.

Spørg dig selv: Kan du være i et forhold med en, du ikke ved, hvem er? Du har måske allerede indset, at det er ved at være slut, fordi det slet ikke er det samme længere. Gør op med dig selv, om I har brug for at blive tætte kærester igen, eller om det er på tide at give slip.

8. Han er altid jaloux

8. Han er altid jaloux
Besidderiske hanner har eksisteret siden tidernes morgen. Du har fundet dig en, og han har fanget dig! Din jaloux kæreste kimer dig ned, når du er uden for hans rækkevidde. Og når i er sammen, skal det bare være jer to og ingen andre. Du får kvælningsfornemmelser, fordi han er over dig hele tiden, og du har kronisk dårlig samvittighed over ingenting, fordi han konstant anklager dig for ting, du ikke har gjort. Han vil binde sig lynhurtigt, og han vil også bestemme, hvad DU skal med DIN fremtid. Han synes nemlig, det er en meget bedre idé, at du sidder hjemme på sofaen sammen med ham i stedet for at følge din drøm.

Spørg dig selv: Er han din kæreste eller din fangevogter? Det kan være svært at komme ud af denne type forhold, for du føler, du skylder ham noget. Men du har brug for din frihed, lige som alle andre har. Og skal en mand bestemme, hvordan dit liv skal forme sig, eller skal du selv? Husk på, at ikke alle forhold varer evigt alligevel. Måske ender du med at blive bitter, fordi du ikke tog chancerne, mens de var der.

Undgå Mr. Wrong og find Mr. Right

9. Du er ulykkelig

9. Du er ulykkelig
Du er ved at græde hele tiden. Han sårer dig konstant, og du føler, du er ved at glide ind i en depression. Du er ulykkelig i dit forhold, er hvad end årsagen til det er, så ved du godt, at det ikke er holdbart.

Spørg dig selv: Er det virkelig det værd? Ingen mennesker kan holde til at have det dårligt hele tiden. Måske er du stadig forelsket i ham, men gider du spilde din tid på at gå rundt og være trist hele tiden? Kan du holde til det? Måske har du brug for en kæreste, der er mere følsom og hensynsfuld, lige som du er. Uanset hvad du vælger, så græd ikke for længe!

10. I har ikke sex

10. I har ikke sex
Dette gælder ikke, hvis der er tale om medicinske årsager! Men hvis I plejede at have sex og ikke har det længere. Begæret er måske helt væk. Du fantaserer aldrig om din kæreste længere, og du kunne skrive en hel liste af andre mænd, du hellere ville have sex med end ham. Hvis et par ikke har sex, er det som regel et symptom på, at noget andet er galt.

Spørg dig selv: Er der tale om lavvande eller tørken? Kan I arbejde jer ud af denne sexkrise? Gider han gøre noget for det? Gør du? Hvis I har været sammen et stykke tid, er det normalt, at I ikke har lige så meget sex længere, som I havde i starten, men nul sex kan være et ret stort problem. Overvej, om du stadig er interesseret i din kæreste, og er han interesseret i dig? Livet er for kort til cølibat!

Sådan kickstarter I jeres sexliv

Hvad synes mændene?