Mand kigger ud af vindue
© iStock

12 mænd indrømmer, hvornår en kvinde har gjort dem usikre på sig selv

“Er du sikker på, du skal have det der på?”

21. september 2017 af Redaktionen

Mænd har ikke altid let ved at indrømme deres tabuer og usikkerheder, når de står ansigt til ansigt med dig. Derfor gør de det her i stedet.

Det ér det, du siger! 

66 procent har oplevet at en kvindes kommentar gjorde virkelig ondt 

“Hun sagde, at jeg var ligegyldig i hendes verden – lige efter at JEG slog op med hende på grund af hendes utroskab.” 

– Per

“Det gør ondt, når I taler ned om vores maskulinitet. Det svarer lidt til, at vi siger, at I ikke er feminine, og det er også de færreste kvinder, der har lyst til at høre det.”

– Jacob 

“Min eks slog op af nogle grunde, som jeg aldrig havde hørt om før. Det gjorde ondt, at hun ikke havde nævnt dem noget før, så vi kunne have arbejdet med dem og måske være blevet sammen.” 

– William

“Min kæreste sagde, at hun var stresset, og at hun derfor ikke havde tid til at overveje mine følelser eller til at tage hensyn til, hvad jeg syntes. Jeg følte, det var noget modbydeligt og latterligt noget at sige til en kæreste.” 

– Anders 

Ukærlige kærester 

41 procent har haft kærester, der gjorde dem usikre på sig selv 

“Hver gang vi spiste ved hendes forældre, sparkede hun mig under bordet, når hun syntes, jeg gjorde noget forkert.”

– Allan

“Jeg var kæreste med en designer, og halvdelen af gangene, vi gik ud, spurgte hun: ‘Er du sikker på, du skal have det der på?”

– Nick 

“Hun krævede meget, men det var ikke okay, at jeg havde krav til hende. Hun gjorde mig usikker på mig selv og fik mig til at føle, at jeg altid skulle bevise mig selv. Hun havde mange fejl, men de var ikke noget at snakke om.”

– Martin 

“Min ekskæreste ville hele tiden i byen og havde et enormt behov for at blive bekræftet af andre mænd. Det gjorde mig ikke usikker på mig selv, men det gjorde mig usikker på mit forhold med hende.” 

– Peter

Den perfekte krop – eller manglen på samme

49 procent har en særlig kropsdel, som de ikke har det godt med at vise frem 

“Ølvommen og bollehåndtagene. Men det kan jo fikses med det såkaldte træning, der er så fandens populært for tiden.”

– Jeppe

“Jeg har meget tykt hår, hvilket resulterer i skæl. Ikke den feature, jeg er mest stolt af.”

– Joakim 

Jeg har desværre nogle strækmærker på maven, fra da jeg var større. De er før blevet kommenteret af kvinder, så når jeg er på stranden, bader jeg med t-shirt.” 

– Philip

“Kronjuvelerne. De kunne godt have været af højere karat.”

– Claus 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?