5 grunde til, du falder for den forkerte mand… igen og igen

Det handler i virkeligheden om alt andet end en slatten rygrad

26. juli 2015 af Marianne Fischer

Du har sikkert slået dig i hovedet mange gange og spurgt dig selv, hvorfor. Og du er langt fra den eneste, der bliver ved med at falde for den type mand, du ikke kommer videre med. Ifølge Elitedaily følger du blot nogle psykologiske mønstre.

 

Historien gentager sig selv

Det er ikke et tilfælde, at du bliver forelsket i den samme type mand igen og igen. Forskning viser nemlig, at mennesker tiltrækkes af det, der er velkendt. Det er bare ærgerligt, når det velkendte ikke er det bedste for os.

 

Hellere spænding end loyalitet

Når vi bliver spurgt, om hvad vi søger i en mand, er det ofte forskelligt fra, hvad vi bliver tiltrukket af, når vi står overfor ham. Selvom du eksempelvis vil have en kæreste, der er loyal, så er det træk som spontanitet og uforudsigelighed, du bliver mest tiltrukket af, når romancen starter.

 

Din motivation

Undersøgelser viser, at dine motiver for at finde en parter eller vurdere, om din kæreste er den rigtige for dig, har indflydelse på, hvordan du bedømmer ham. Hvis du leder efter noget mindre seriøst, er du mere objektiv og upartisk. Men er du meget interesseret i at finde en mand eller allerede er i et forhold, er du mere motiveret for at skabe eller fastholde en positiv følelse.

 

Hjertet er stærkere end hjernen

Det er kun godt at være optimistisk, men nogle gange kan det være en hæmsko for at finde den rigtige kæreste. Når du møder en skøn mand, lader du dig styre af hjertet, og dine forventninger til jeres fremtid er høje. De forventninger kan hjernen have svært ved at nedbryde, selvom du rationelt er ved at begå de samme fejl igen.

 

Kærlighed gør blind

Er du forelsket, kan det være svært at tage skyklapperne af og acceptere, at han ikke er den, du leder efter. Vi har tendens til at overse de røde lamper, hvis vi er tiltrukket af ham.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?