Kvinde der græder på sengen, mens en mand ligger og sover
© iStock

"Da jeg mistede min farfar til kræft, fik jeg ikke engang så meget som en SMS"

Vores kære læser står i et svært dilemma, og hun har brug for jeres hjælp

8. januar 2017 af Amanda Vejle

En frustreret læser har bedt om hjælp fra kvinderne på Womans forum, fordi hendes kæreste ikke længere viser hende den omsorg, hun har brug for. Hun har været igennem en svær periode med både en kræftsyg mor og dødsfald i familien, og til slut fik hun en depression og begyndte at lide af angst. Gennem hele forløbet har der ikke været det mindste tegn på medfølelse fra hendes kæreste, og nu er hun i tvivl, om forholdet skal fortsætte. 

Læs hendes historie herunder, og se et af de svar, hun fik med på vejen af vores kære læsere.

Hvis du har gode råd, så deltag i ugens dilemma, og hjælp hende og andre kvinder på Womans forum.

Deltag i ugens dilemma her.

“Da jeg mistede min farfar til kræft, fik jeg ikke engang så meget som en SMS”

“Hej piger.

Min kæreste og jeg har nu været sammen i 1 1/2 år, men er nu løbet ind i voldsomme problemer.

Jeg er blevet diagnosticeret med depression og social angst, og jeg føler ikke, at jeg kan få noget støtte fra ham.

Lige da vi var blevet kærester blev min mor diagnosticeret med kræft (hun er rask nu og har der godt) og jeg var derfor naturligvis meget ked af det, men fik ikke rigtig nogen trøst eller omsorg fra ham, men jeg tænkte, at han nok bare var lidt genert eller noget fordi vi ikke kendte hinanden så godt.

Men for et par måneder siden mistede jeg desværre min farfar (som jeg var tæt med) til samme sygdom, og da jeg tilbragte, hvad jeg troede skulle blive den sidste weekend med ham, hørte jeg intet fra min kæreste, ikke så meget som en SMS. Jeg blev meget ked af, at jeg ikke følte, at jeg fik noget støtte eller omsorg fra ham, og jeg tog en snak med ham om det og gav ham konkrete eksempler på hvordan han kunne hjælpe mig. Men uden held.

Det samme skete, da jeg fik diagnosen depression, og da jeg ventede svar på om jeg havde social angst, der snakkede jeg med ham om hvor nervøs jeg var for svaret og spurgte ham om han ikke kunne holde sin telefon åben efter jeg havde fået svaret, og han sagde at han ville prøve, men at han skulle arbejde den dag. Jeg kunne ikke få fat på ham før dagen efter.

Vi har snakket meget om det og vi holder lige nu en tænkepause, men jeg kan ikke finde ud af om jeg elsker ham mere, om han har såret mig for meget, og om jeg burde finde en som er bedre til det med sympati, empati og hjælpe andre. Hvad skal jeg gøre?”

- Anonym97

Deltag i ugens dilemma her.

“Find trøst et andet sted, mænd kan tit distancere sig selv fra ubehagelige situationer, uden det er med vilje”

“Det virker som om, du selv føler, at du må gå fra ham, og det skal du lytte til. Men jeg vil sige, at ud fra de her eksempler, der synes jeg ikke, jeg tænker, at han ikke har empati. Den der med at vente på svar på, om du har social angst. Der må jeg altså bare sige, at det ved man vel, om man har, blot ved at læse lidt om det. Det er jo ikke en scanning, men en følelse man selv har indeni. Jeg tror, han har følt, at det var en overdramatisering, at han skulle holde sin telefon åben, når du fik det "svar".

Det med din bedstefar: Hmmm.... Hvis han selv har prøvet at miste sin mor eller far eller har haft et hårdt liv, så tror jeg også, at han kan synes, det at din bedstefar dør er synd, men også noget naturligt. Vores bedsteforældre dør jo altså, begge mine er også døde. Gamle mennesker dør.

Hvis han selv har fået nogle knubs her i livet, så tror jeg, han synes, at de ting, du har oplevet (undtagen din mors død) er mindre slemt og hvis han føler, at du gør en meget stor ting ud af det, ja så trækker han sig. Jeg kunne godt finde på at gøre det samme.

Tror bare du skal finde trøst et andet sted. Mænd synes generelt ikke, det er så sjovt at være der, hvor der er problemer og foretrækker derfor glade, raske og ubekymrede piger. Det har jeg det selv svært med, men jeg har bare set det mange gange. Er der problemer og sygdom, så forsvinder de lidt.”
- Gitte345

Deltag i ugens dilemma her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?