Forelsket par
© iStock

Du ved, du er forelsket, når…

Der er kun små forskelle på at være sindssyg og være forelsket. Sommerfuglene i maven og den konstante lyst til ham er kun få af dem

16. maj 2016 af Marianne Fischer

1. Tanken om at være sammen med ham resten af dit liv ikke skræmmer dig det mindste. Du kan næsten ikke forstå, hvordan du har kunnet undvære ham i dit liv indtil nu.

2. Du vil vide alt om ham. Hvilke sokker han bedst lide, og hvad hans yndlingsband var, da han gik i fjerde klasse, er det mest interessante, du længe har hørt. Når du er færdig med at kigge billeder fra familiealbummet, begynder du at tælle hans fregner… over det hele.

3. Du tænker på ham hele tiden. Ifølge en undersøgelse af den amerikanske antropolog, Helen Fisher, bruger forelskede mennesker 86 procent af deres vågne tid på at tænke på den anden.

4. Alt minder dig om ham. At der er tilbud på mælk i dit supermarked minder dig om, at han bad dig række ham mælken i morges. Hvis ikke det er tegn på, I hører sammen, hvad er så?

5. Colgate ringer og spørger, om de må bruge dig som kampagnemodel. De har hørt om kvinden, der ikke kan stoppe med at smile.

6. Han dukker op hele tiden. Eller det tror du, han gør. Du ser ham både på dit arbejde, når du træner og i lejligheden overfor dig.

7. Hans lejlighed er dit yndlingssted. Hvorfor overhovedet gå udenfor? Du har alt, hvad du skal bruge i hans lejlighed – ham. Selv hans rod er charmerende.

8. Du føler dig tryg i hans selskab. Når han er ved din side, kan der ikke ske noget dårligt.

9. Du bliver blind. Du har fundet verdens mest fantastiske mand. Intet, han gør, er forkert. Når du er forelsket, er du kun opmærksom på de positive sider – du kan faktisk slet ikke få øje på de dårlige.

10. Jeres sang får naboerne til at klage. Den første sang, I kyssede til, er blevet jeres sang. Det bestemte I i fællesskab (måske mest dig, men han sagde jo ikke nej). Og nu er det den eneste sang, du hører. Igen. Og igen.

11. Du mister kontrollen og bliver skør. Du prøver at bevare roen, men du svinger mellem lykke, forøget energi, søvnløshed, hjertebanken, panik, glæde, nervøsitet. Helen Fisher sammenligner derfor forelskelsen med en afhængighed.

12. Alle dine sætninger starter med hans navn. Det er klassisk, og du har forsøgt at undgå det, men det er fysisk umuligt for dig at have en samtale uden at nævne ham.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?