Mand kysser kvinde
© iStock

Hvordan føles det egentlig for ham at være forelsket? 240 mænd giver dig svaret!

Du er ikke den eneste, der bliver hårdt ramt...

4. oktober 2017 af Redaktionen

Du er ikke den eneste, der bliver hårdt ramt af den kære forelskelse. Blandt andet har 46% af de adspurgte mænd i Womans undersøgelse dyrket så meget forelsket-sex, at de fik ondt i kalorius... 

Vi tænker på jer – konstant!

80% af mændene opfører sig anderledes end normalt, når de er forelskede 

“Jeg får lyst til at bryde ud i sang og dans – også offentligt, hvis jeg lige kommer til at tænke på hende, jeg er forelsket i.” 

– Mikkel

“Jeg tænker konstant på hende, jeg er forelsket i, og kan ikke få hende ud af hovedet. Det er til tider et helvede, fordi jeg savner hende så meget, men når vi ses igen, går det op for mig, at det er ventetiden værd, fordi det føles som at være kommet i himlen.”

– Jacob

77% har ligget søvnløse om natten og tænkt på kvinden, de var forelskede i

“Jeg bliver uovervindelig på mange punkter. Jeg kan være vågen hele natten og stadig have energi til at tage på arbejde. Skønt!”

– Frank 

63% har været ulykkeligt forelskede 

“Det værste er, hvis jeg har et crush på en, der ikke gengælder kærligheden eller har en kæreste. Så sidder jeg bare der i sofaen helt alene og synger med på Stay With Me af Sam Smith. It sucks!” 

– Jannik 

Derudover svarer mændene at:

30% har pjækket fra arbejde, fordi de var forelskede.

63% indrømmer, at de taler alt for meget om de kvinder, de er forelskede i.

54% har købt alt for dyre gaver til kvinder, de var forelskede i.

46% har dyrket så meget forelsket sex, at de fik ondt i kalorius... 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?