© iStock

“Jeg er bange for at føle mig superdum sammen med ham og hans kloge familie”

En læser er faldet pladask for sin modsætning – men hun ved ikke, om hun tør satse på, at det holder

13. december 2016 af Amanda Vejle

På vores forum Hvad synes? har du en helt unik chance for at spørge andre om alt mellem himmel og jord. Det har en af vores kære læsere gjort, da hun er blevet forelsket i en mand, der på alle måder er forskellig fra hende selv: 

“Jeg er blevet forelsket i min modsætning. Vi minder på ingen måder hinanden! Det er gået fra et “fysisk” forhold til og blive til en virkelig forelskelse. Men jeg ved sgu ikke om jeg “tør”. 

Han er: indbegrebet af en rigtig intellektuel mand. Han har en kandidat, han har et godt job med en fed løn. Han har intet fjernsyn, men derimod virkelig mange bøger - han læser meget. Han rejser meget og har venner i hele verdenen. Han elsker at vandre(alene). Han har ingen tatoveringer. Han kan tale 6 sprog flydende (@&%*$!!!) Han har aldrig gjort noget, han ikke måtte. Han elsker at udfordre sig selv. Han bander aldrig. Han drikker sig aldrig fuld! Han har selvfølgelig boet i USA. Ja, listen er lang og jeg har sikkert glemt noget! 

Jeg er: ufaglært (skal have en uddannelse på et tidspunkt ). Jeg har et dårligt betalt job. Jeg har et meget stort fjernsyn. Jeg har virkelig få bøger og læser ikke meget. Jeg har kun rejst få steder og kun i EU. Jeg har tre tatoveringer som jeg fortryder inderligt. Jeg har gjort mange dumme ting (listen her er også lang) Jeg kan, udover mit modersprog, kun tale dårligt engelsk. Jeg har aldrig været god i skolen. Jeg har altid gået meget i byen. Jeg har røget hash et par gange. Jeg har to klip i kørekortet. Jeg har dog ikke været i fængsel (endnu)! Set udefra ligner vi helt sikkert et umage par (....)” Læs resten af opslaget her
- kvinde, 23

En kvinde er blevet forelsket i, ja, hendes totale modsætning. Hun er bange for, at de er for forskellige, og at hans familie ikke vil bryde sig om hende på grund af forskellen. Hun er nået så langt, at hun overvejer at gå fra ham af frygt for at skulle stå ansigt til ansigt med en hel familie, der på alle måder er hende overlegne. 

Hvad skal hun gøre? Læs med i tråden her, og se, hvilke råd hun fik med på vejen – eller giv hende selv et råd. 

Har du et spørgsmål?

Har du selv et spørgsmål, du gerne vil have svar på? Så skriv til mændene på hvadsynes.woman.dk. Her kan du også kommentere på deres svar samt læse andre kvinders spørgsmål.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?