Bekymret kvinde
© iStock

“Jeg håber virkelig ikke, at I dømmer mig alt for hårdt – det gør jeg selv rigeligt i forvejen”

Vores kære læser står over for en svær beslutning

5. marts 2017 af Amanda Vejle

En læser har bedt om hjælp fra kvinderne på Womans forum, fordi hun ved et uheld er blevet gravid. Hun er nervøs, og hun ved ikke, om hun skal beholde barnet, fordi hun står med en masse udfordringer i sit liv. 

Se hendes indlæg herunder og et af de gode råd, hun fik med på vejen.

Hvis du har gode råd, så deltag i ugens dilemma, og hjælp hende og andre kvinder på Womans forum.

Deltag i ugens dilemma her. 

“Er det uansvarligt at beholde det lille liv, jeg har i maven?”

“Jeg har virkelig brug for nogle råd vedrørende den lidt kaotiske situation, jeg selv synes, jeg står i. Som overskriften fortæller, så er jeg blevet gravid. 

Jeg skulle skifte p-pille mærke, og i den tid hvor jeg stoppede, til jeg ville starte nyt mærke, er jeg jo så blevet gravid (på grund af kondom som sprang) – virkelig uheldigt. Det lyder næsten for utroligt, men den er god nok. 

Jeg havde egentlig droppet kontakten til den kommende far, da han viste sig at have nogle uheldige sider, da han er meget uansvarlig og lever et helt andet liv end mig. Jeg håber virkelig ikke, at I dømmer mig alt for hårdt på det her, for det gør jeg selv rigeligt i forvejen. 

En anden ting er, at jeg lider af angst og er i behandling, men jeg er heldigvis nået rigtig langt med hjælp fra en dygtig psykolog. Jeg har heller intet job, men er jobsøgende, men synes virkelig jeg har problemer med at finde et job. 

På grund af at mit liv er så ustabilt, så ved jeg ikke, hvor ansvarligt det er at få et barn. Det er angstprovokerende at tænke på at få et barn nu, hvor jeg intet job har og lider af angst. Men på den anden side kunne jeg også godt tænke mig at beholde det lille liv, jeg har inde i min mave.

Så jeg er virkelig totalt splittet. Jeg ved til gengæld, at "faren" ville blive overlykkelig, hvis han fik at vide, at jeg er gravid og ville beholde det, da det er hans største ønske at blive far og på trods af hans livsstil så ved jeg, at han ville blive en god far. Men er det nok? 

Er det mon forsvarligt at sætte et barn til verden, når ens liv ikke er mere stabilt? Ej hvor er jeg i vildrede ... Håber nogle vil byde ind, og som sagt ikke dømme mig på det her.”
- Singlepåny 

Deltag i ugens dilemma her. 

“Alle er angst, når de skal være forældre første gang”

“Jeg tror virkelig, at alle nok er lidt angst, når de skal være forældre for første gang. Men det er jo individuelt, hvor meget man føler, at man selv kan være med til. Jeg har stået lidt i samme situation som dig. 

Dog har jeg autisme (Aspergers), og jeg måtte få en abort, som jeg senere fik af vide, at jeg ikke behøvede. Længere historie. Men mig og min mand havde faktisk talt om, at pga. mit manglende overskud ville han gå ind og tage sindsygt meget over, og gik vi fra hinanden, fik barnet bopæl ved ham. 

Den beslutning har jeg det sindsygt godt med, for ligesom med din eks. Så ved jeg, at han vil blive en god far, og jeg ved, at han aldrig vil forhindre mig i at se barnet. Hvis din eks er ligesådan, og du virkelig ønsker barnet, så sæt jer ned og snak om det. Evt få advokat til at tjekke jeres aftale igennem (så ingen kan snyde den anden senere). Held og lykke :)”
- FruSPedersen

Deltag i ugens dilemma her. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?