Utroskab
© iStock

“Kære elskerinde – sådan føltes det, da du var sammen med min mand”

Kom med ind i Sannes inderste tanker om utroskab, når hun skriver et åbent brev til sin mands elskerinde

13. april 2017 af Redaktionen

Kære elskerinde. 

Da jeg opdagede, du fandtes, var jeg seks år inde i et forhold, som jeg troede var the real deal. Vi havde lagt en hård periode bag os og var lige hjemvendt fra kærlighedsferie i Thailand. Vi havde det bare skidesjovt sammen, og jeg stolede på ham. Så da jeg opdagede dig, ramte det som en hammer. Jeg var gået på min kærestes Facebook fra vores fælles iPad, fordi jeg troede, det var mig, der var logget ind. Jeg indså min fejl og ville logge ud, da dit billede fangede min opmærksomhed. 

Du så en del ældre ud, og jeg gættede på, at du måtte være en af hans mors veninder. Jeg læste jeres beskeder, nærmest for sjov. Men jeg fik et chok. Jeres ord var på engelsk, og tonen var flirtende. Min kæreste skrev, at når du ikke kunne få sex, så måtte du jo spise chokolade i stedet. Du var helt sikkert ikke hans mors veninde. Av. Jeg lod dagene gå, mens jeg grublede over, hvad jeg havde læst. Jeg vidste, at jeg ville gå fra ham, hvis han bekræftede min frygt for, at han havde været utro, så jeg havde brug for at tage mod til mig.

“Har du været mig utro?”

Hverken billedet af dig eller jeres ord ville forlade mine tanker, og en eftermiddag, hvor vi sad i solen, fik jeg pludselig et akut behov for afklaring. Jeg ville hjem med det samme og sagde intet på vejen. Først da vi trådte ind i vores lejlighed, spurgte jeg ligeud: “Har du været mig utro?” Jeg viste med min tone og mit kropssprog, at han ikke skulle forsøge at sno sig udenom. Så sagde han det ærligt: Ja, det havde han. Først blev jeg enormt rasende. 

Var jeg virkelig så lidt værd, at han kunne behandle mig sådan? Og til fordel for en gammel krage som dig? Jeg skældte og smældte. Det var afgørende for mig at vide, hvem du var, og hvor tit I havde været sammen. Hvor længe havde jeg gået i uvidenhed, mens han havde løjet? Han gav mig de svar, jeg bad om. Han havde mødt dig på en rejse med nogle venner et halvt år forinden, og du boede i Belgien. Han havde siden besøgt dig under en rejse til sin søster i Frankrig. En diskret mellemlanding på en uskyldig familietur.

Om dig, elskerinden, tænkte jeg: ‘Skulle du virkelig være bedre end mig?’ Jeg kunne ikke se, at du skulle have noget, jeg ikke kunne give. Du var mindst ti år ældre end ham, og jeg syntes ikke, du var spor attraktiv. På en måde var jeg mere vred på dig end på min løgnagtige kæreste. Som du måske husker, skrev jeg en besked til dig på Facebook: ‘Tak, fordi du har ødelagt mit forhold.’ Men hvad du ikke ved er, at da vreden var fordampet, ramte selvbebrejdelserne. 

Jeg følte, at jeg ikke var god nok. Jeg prøvede at forstå, hvorfor min kæreste havde svigtet, og nåede frem til, at det var min egen skyld. Jeg havde været sur og afvisende, jeg skulle have givet ham mere sex, og jeg burde være taget med til flere familiesammenkomster. Jeg sorterede med hård hånd i minderne om vores forhold, til jeg stod tilbage med en dum, smertefuld bunke af episoder, hvor jeg havde været den sure kæreste eller ikke havde gjort mig umage nok. Jeg følte til sidst, at han nærmest ikke havde andet valg end at finde en anden...

Læs resten af Sannes åbne og ærlige brev i det nye Woman, hvor du også finder Malenes brev til sin ekskæreste, som i længere tid levede et dobbeltliv.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?