Kærligheden gjorde mig sindssyg
© iStock

Kærligheden gjorde mig sindssyg: “Jeg overvågede min eks om natten”

Nanna endte med at begå stalking og hærværk, da hun forsøgte at vinde sin ekskæreste tilbage

11. april 2017 af Redaktionen

Kærlighed gør blind og i nogle tilfælde sindssyg. En tilstand, som Nanna efter et utilregneligt forhold kender alt for godt. Her fortæller hun sin historie om, hvordan følelserne fik fornuften til at forsvinde – fuldstændig. 

Kærligheden gjorde mig sindssyg

Jeg mødte Jakob gennem mit arbejde, og lige fra starten syntes jeg, han var den flotteste og mest spændende mand, jeg nogensinde havde mødt. Det slog elektriske gnister i luften, når vi var i nærheden af hinanden. Vi fandt hurtigt sammen, og både vores sex og hans selskab var fantastisk. Jeg blev dybt forelsket. Men Jakob var svær at fastholde. Han erklærede, at han ikke var i stand til at sige ordene ‘jeg elsker dig,’ og det gjorde mig ked af det. Jeg gjorde derfor en dyd ud af altid at lade ham komme til mig – og sådan blev dynamikken i vores forhold hurtigt: Han skrev først, så svarede jeg bagefter. Så han bestemte, hvornår vi havde kontakt.

Overtog hans interesser

For at vinde hans interesse begyndte jeg at få samme hobbyer, som han havde. Han gik meget op i træning, så jeg begyndte at træne dagligt i hans lokale center. Jeg oprettede også en blog, hvor jeg lagde træningsselfies op. Det blev vanedannende for mig at få hans anerkendelse. Efter et par måneder blev vi endelig kærester, men der var aldrig en dag, hvor jeg med sikkerhed følte, at han var min. 

Vi var kærester i et års tid, men hans interesse var altid on and off, og han trak sig flere gange fra forholdet. Det var et helvede at blive skubbet væk og slået op med for så at blive bedt om at komme tilbage et par dage efter. Jeg turde aldrig konfrontere ham med min utilfredshed, for jeg vidste, at det ville få ham til at forlade mig, og det troede jeg ikke, at jeg kunne leve med. 

Overvågning om natten

Mens vi var kærester, begyndte jeg at holde øje med, hvad han lavede, for at sikre mig, at han ikke var mig utro. Jeg lod for eksempel chatvinduet på Gmail og Facebook stå åbent om natten for at følge med i, om han var online, og selv små ændringer gjorde mig mistænksom. I en periode, hvor han var meget kold, blev jeg bange for, at det var helt slut. 

Jeg lå vågen og kom pludselig i tanke om, at Jakob og min chef var venner, så jeg cyklede ud på arbejdet og låste mig ind på det tomme kontor. Her loggede jeg på min chefs computer og hans Facebook. Jeg fandt chatten mellem dem. Jakob skrev, at det var forbi, og at han datede andre kvinder nu. Jeg læste alt, og bagefter slettede jeg computerens historik og cyklede grædende hjem. Sådan fandt jeg ud af, at vores forhold var forbi. Han sagde det aldrig. 

Klædt i sort

Vi var stadig i daglig kontakt, og det var ham, der skrev hver gang. Det styrkede min tro på, at vi kunne finde sammen igen, og min besættelse eskalerede. Jeg gik ofte hen til hans opgang sent om aftenen og stod nede på gaden. Jeg var klædt i sort tøj, havde briller på og en hue godt ned i panden. Jeg fandt en mørk baggård over for hans lejlighed, hvor jeg havde frit udsyn til hans stue, når han ikke trak gardinerne for. Herfra kunne jeg se, hvilke gæster han havde på besøg, og hvad han så i fjernsynet. Jeg sad i timevis, nat efter nat, og holdt øje med ham. 

Sommetider gik jeg også om i hans gård, hvor jeg kunne se op i soveværelset og lytte, hvis vinduet var åbent. Jeg kravlede op på armlænet af en havestol og hang med armene i hans altan for at kigge ind i hans lejlighed. Hvis han ikke var hjemme, gik jeg rundt i byen for at finde ham. Jeg vidste, hvor han hentede takeaway og gik i byen. Jeg fandt ham ofte, og hvis han var sammen med gutterne, gik jeg hjem og sov. Jeg ville bare sikre mig, at han ikke var sammen med en anden kvinde.

Cykeltyveri som hævn

Efter noget tid observerede jeg også forskellige kvinder, der var på besøg i hans hjem. Jeg så dem nede fra min plads i baggården, og det gjorde mig ulykkelig. Jeg følte mig så svigtet og trådt på. Ved flere lejligheder tog jeg kvindens cykel og slæbte den ned til en å. Cyklen var låst, så jeg kampsvedte, men jeg fik den trukket afsted, løftet op over rækværket og smidt i vandet. Der var en stor tilfredsstillelse i at gøre det – at tage lidt kontrol over en situation, jeg ellers slet ikke havde kontrol over. Jeg ved, det lyder sygt, men spændingen gav mig også et kick.

Min besættelse kulminerede en aften, hvor jeg fulgte efter ham og en kvinde, jeg før havde set i hans lejlighed. Jeg kunne regne ud, at de nok var blevet kærester nu. Da de kom hjem til ham, gik de ind i soveværelset, og jeg løb om i gården for at kigge med. Gardinerne var trukket for, men jeg kunne høre, at de havde sex. Indimellem talte de sammen. Han sagde til hende, at han ikke kunne sige ‘jeg elsker dig.’ Præcis samme sang, som jeg havde fået.

Jeg stod længe og lyttede, mens tårerne løb, og jeg gled ned i en spiral af fortvivlelse. Jeg havde slet ikke lyst til at leve mere. Mens jeg stod der, fik jeg pludselig et billede i mit hoved: Alle dem, jeg ved, elsker mig, stod i en flok omkring mig. Min gode veninde rakte hånden ud og sagde: “Kom, Nanna, nu går vi.” 

Kold tyrker

Jeg løsrev mig og gik langsomt hjem, rystende over hele kroppen. Derhjemme slettede jeg Jakob fra mine profiler. Den næste uge sov eller græd jeg stort set hele tiden. Jeg spiste ingenting. Jakob prøvede at skrive på mail og Twitter, men jeg blokerede ham. Den første uge var et mareridt, men derefter gik det hurtigt. Jeg følte, at jeg fik mig selv tilbage – gange ti. Jeg lærte at være glad i mit eget selskab igen.

I dag har jeg svært ved at forstå nogle af de ting, jeg gjorde, men jeg er blevet stærkere og mere selvstændig af dem. Jeg skulle helt ud, hvor jeg næsten mistede mig selv, før jeg indså, at jeg fortjener bedre. At jeg ikke behøver en kæreste for at have et godt liv. Jeg kan godt gøre mig selv lykkelig. 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman og skrevet af Maria Denise Christoffersen. 

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?