Mand der tror han har ret
© iStock

Mener han altid, at han har ret? Her er forklaringen

Kender du en, der skal læse den her?

9. maj 2017 af Maria Clara Iuel

Mænd kan være noget af det sødeste, og vi kan helt bestemt ikke forestille os et liv uden dem – men de kan altså også være noget af det mest irriterende i denne verden!

Et af de tidspunkter, hvor de er mest irriterende, er, når de hårdnakket påstår, at de har ret, selvom vi (udemærket) godt ved, at det har de altså på INGEN måde. Hvordan kan de for eksempel tro, at de ved mere om, hvilke film Channing Tatum spiller med i, end vi gør? 

Nu viser en ny undersøgelse, at der faktisk er en grund til, at mænd ofte tror, at de har ret i alt, hvad de siger. 

Hormonerne spiller (også) ind 

Ligesom at testosteron har betydning for mændenes daglige cyklus, så har den også en effekt på deres evne til at føle, at de har ret.

Undersøgelsen har testet testosterons betydning for 243 tilfældigt udvalgte mænds kognitive egenskaber. I undersøgelsen blev mændene bedt om at bruge enten en testosteron-gel eller en placebo-gel, inden de blev udsat for en kognitiv refleksionstest. Testen indeholdt en række spørgsmål, som mændene skulle svare på.

Resultatet viste, at de mænd, der havde brugt testosteron-gel, var markant dårligere end de mænd, der havde brugt en placebo-gel. De svarede forkert på flere spørgsmål end de andre mænd, og de var hurtige til at svare forkert.

Selvtilliden fejler ikke noget  

Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultatet kan betyde, at testosteron kan øge mændenes selvtillid. Men som resultatet også viser, er det ikke nødvendigvis en god ting, fordi mændene svarer forkert på mange af spørgsmålene – og generelt bliver dårligere til at reflektere og tænke over deres svar. 

Med andre ord så taler mænd, før de tænker, og de tror så meget på sig selv, at de er sikre på, at de har ret.

Vi kunne somme tider godt bruge lidt af al den selvtillid, som mændende går rundt med (men det findes der heldigvis råd for), men til gengæld er vi nu meget glade for, at vi selv kan se det, hvis vi har taget fejl. Om vi vil indrømme? Det er en HELT anden sag – der minder vi nok en smule om mændene... 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?