Utroskab | Min kæreste havde en affære
© iStock

“Min kæreste havde en affære, mens hun var på barsel med vores søn”

Mikkel troede, at alt var fryd og gammen i hans lille, nye familie. Desværre havde hans kæreste – moren til hans barn – det slet ikke på samme måde

30. november 2017 af Maria Denise Christoffersen

Mikkels kæreste levede et dobbeltliv, og desværre havde hun gjort det længere, end hun ville indrømme. 

Da chokket ramte 

Simone og jeg var lykkelige, da vi opdagede, at hun var gravid. Vi havde forsøgt i noget tid, og da vores søn kom til verden, var jeg pavestolt over min lille familie. Jeg troede ikke, at livet kunne blive bedre. Men da min søn var omkring et år gammel, kom jeg en dag hjem og fandt Simone alene. Hendes søster gik tur med barnevognen, så vi kunne tale sammen i fred. 


Hun sagde, at hun havde tænkt længe over det, og at hun ville forlade mig. Hun var ikke forelsket i mig længere. Jeg prøvede at overtale hende til at give det en chance til, men hun nægtede. Det var slut, sagde hun. Jeg har aldrig været så chokeret og ulykkelig i hele mit liv.

Jeg fandt en lejlighed og lod min søn og hans mor blive i vores gamle hjem. Jeg ville ikke gøre det sværere for dem end højst nødvendigt, og helt ærligt håbede jeg nok, at Simone ville ombestemme sig og bede mig om at komme tilbage. 

Tvivl og DNA-test

Der gik dog ikke længe, før en ven fortalte, at han havde set hende med en anden mand. Da begyndte det at dæmre, at hun måske havde forladt mig til fordel for ham. Jeg blev ulykkelig og paranoid af at tænke på, at hun kunne have haft en affære, mens hun gik på barsel med vores søn.

En dag tog jeg mod til mig og spurgte ligeud, om hun havde haft en affære. Hun talte udenom, men jeg var ikke i tvivl. Den nye kæreste havde været en del af hendes liv, længere end hun ville indrømme. 

Pssst... Læs også om Julie, der gennem et år havde en affære med sin bedste ven.

Jeg følte mig så dum, når jeg sad alene med vores lille dreng hver anden weekend og vidste, at hans mor hyggede sig med en anden. Jalousien og ydmygelsen fyldte alt i mig, og jeg begyndte at tænke på, om min søn overhovedet var min. Lignede han mig?

Jeg blev pludselig i tvivl. Jeg læste om DNA-prøver på nettet og besluttede at købe en hjemmetest for at få vished. 

Jeg kom til fornuft 

Da jeg først sad med DNA-sættet i hænderne, kom jeg dog til fornuft. Min søn er jo min søn uanset hvad. Jeg kunne ikke få mig selv til at tage testen, for jeg ville føle mig så illoyal over for ham ved at sætte spørgsmålstegn ved, om han var min. Selvom jeg er 99 procent sikker på, at jeg er hans far, ville jeg ikke kunne klare at få at vide, hvis han var en andens. 

Med støtte fra min familie, venner og en psykolog er jeg nu ved at komme ovenpå igen, og det går bedre, selvom jeg har svært ved at forestille mig, at jeg en dag vil kunne stole på en ny kvinde. Men jeg har min søn, og det er alt, der betyder noget lige nu. 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?