“Min kæreste på 49 år har børn – og de synes, det er klamt, at vi er sammen”

Vores læser er selv i starten af 20'erne – og forelsket. Hvad skal hun gøre?

16. april 2017 af Amanda Vejle

"Hej alle!
Jeg er en pige i starten af 20’erne, som står midt i en vild historie. Jeg blev for lidt over et år siden kæreste med min kollega fra arbejdet. Han er næsten år og har to teenagebørn. Vi har det første halve år i vores forhold haft en del op og nedture, blandt andet fordi han er en meget følsom person overfor hans børn, og det har været svært for ham at acceptere, at han har forelsket sig i en ung pige fra arbejdet. Derudover har hans søn vendt ham ryggen, fordi han synes, hans far er klam. Han kan slet ikke sætte sig ind i, hvordan han kan være sammen med mig. 

Deltag i ugens dilemma her

Min kæreste har flere gange i løbet af de første 6 måneder prøvet at afslutte vores forhold, fordi han følte, at alle andre end os to synes, det her forhold er en dårlig idé. Jeg har været den, der har holdt fast og sagt, at vi ikke skal gå fra hinanden, fordi det, vi har, er så specielt. I dag er vi kommet ud på den anden side, vi er lykkelige, og vores forhold udvikler sig hver eneste dag. Det har været en sej, hård kamp at komme hertil, men det har styrket os at komme ud på den anden side. Nu står vi så i en situation, hvor vi begge har en bolig, men vi er kun hos ham på grund af børnene.

Deltag i ugens dilemma her

Vi bor en halv times kørsel fra hinanden, så det ville være umuligt at bede hans børn om at tage hjem til mig efter skole. Derfor har vi i en glidende overgang skabt os en hverdag hos ham, hvor jeg også er, når han er på arbejde.

På grund af vores arbejde rejser vi begge RIGTIG meget. Der er mange ensomme nætter i hotelsenge med kufferten pakket. Derfor er det for mig endnu mere vigtigt at have et hjem, jeg kan komme hjem til, når jeg har fri, og hvor jeg kan pakke ud og føle mig hjemme. Jeg har ikke været hjemme hos mig selv de sidste tre måneder. Mit tøj ligger i bunker på gulvet hos ham, fordi der ikke er så meget skabsplads i huset. 

Deltag i ugens dilemma her

Jeg har nu tre gange taget problematikken op, dels at jeg gerne vil flytte alle mine ting ind hos ham og dels at finde en god løsning til opbevaring af tøjet. Med andre ord har jeg taget hul på det store, svære spørgsmål, om det ikke snart er på tide, at vi flytter sammen. Han kommer med sindssygt mange forskellige undskyldninger til, hvorfor han har svært ved bare at sige ja. Han siger, det er en kæmpe beslutning, når jeg er så ung, som jeg er, han er bange for at hans datter, som kun er her engang i mellem, føler sig glemt osv., osv.

Det skal lige siges, at han siden han blev skilt for 10 år siden, og ikke har boet med en kæreste. Så jeg forstår, det er en stor mundfuld for ham, og det kan jeg godt forstå. 

Deltag i ugens dilemma her

Samtidig kommer fremtidsspørgsmålet op, om vi skal have børn sammen. Han er i tvivl, om han vil starte forfra med bleer, barnevogne osv. Han siger, det også godt kunne være, han synes det ville være fantastisk at få børn sammen, men at han er i tvivl. Og han mener, at hvis vi flytter sammen, så er vi et skridt nærmere børn, og det skræmmer ham.

Nå, så mit spørgsmål til jer er, hvad skal jeg gøre? Jeg elsker manden utroligt højt, vi har det fantastisk sammen, men jeg har brug for at have et “rigtigt” hjem. Hvor jeg kan komme hjem og pakke ud. Og jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært for at flytte sammen med mig, vi bor jo næsten sammen i forvejen. Det er bare ikke officielt. Så har I nogle gode råd til, hvad jeg skal gøre i den her situation?"
- Annasofie 

“Du skal tage flinkehatten af”

Her er et af de svar, Annasofie fik, da hun spurgte om hjælp fra Womans forum:

“Jeg kan sagtens høre, du er vanvittig forelsket i ham og er klar til at gøre alt. Jeg tror også, det er godt, at du ved, det bliver en udfordring. Hvordan I skal komme videre til næste skridt? Det må blive på hans regning.

Du er, efter hvad jeg læser, klar til at gå all-in. Derfor er det ikke rigtig et regnestykke, hvor 1 + 1 giver 2, men hvor det handler om, at han skal komme med. 10 år siden skilsmisse og ikke boet sammen med nogen indtil nu? Jeg tror desværre, det skal stilles lidt hårdt op overfor ham. Det passer ham sikkert rigtig godt, som tingene er nu, og ofte mener jeg ikke, at mænd rykker sig, hvis de er helt tilfredse. Lige nu skal han ikke tage hensyn til, hvad datteren tænker, og han har alligevel dig, når det passer. Faktisk kan jeg godt lide følge ham: han har dig, hensyn til datter og sin frihed (i forhold til boligsituation).

Deltag i ugens dilemma her

Derfor tror jeg du skal tage flinkehatten lidt af. Skal vi flytte sammen eller ej? Datter og andre undskylninger er udenomsnak. Vil I hinanden, skal datteren nok godkende det, børn skal da ikke styre deres forældres liv. Det lyder lidt som en undskyldning for at trække tiden lidt ud: “Jeg vil så gerne bo med dig, MEN tænk på min datter”. På den måde slipper han for at tage ansvar ved at skubbe den lidt videre.

Jeg tror det skal stilles så direkte op overfor ham. Du fortjener en mand, der vil dig – OGSÅ bo sammen med dig. Hvis du stiller det hårdt op overfor ham, tror jeg, han enten går med til at tage næste skridt for ikke at miste dig, ellers kommer han med flere undskyldninger. Hvis det er sidste del, tror jeg desværre, du er meget langt fra hus og børn."
- Milla88

Læs flere svar til ugens dilemma her

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?