Mand og kvinde
© iStock

Vil din ekskæreste være venner med dig? Tjaaa, så er han måske psykopat

Det siger videnskaben i hvert fald

6. juni 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Selvom vi ikke er kærester mere, kan vi jo godt være venner,” har din ekskæreste måske sagt til dig. 

Umiddelbart lyder det da også meget rart at holde kontakten med ham, du før har delt så meget med. Men en undersøgelse viser faktisk, at du måske alligevel bør holde dig i en god afstand fra din eks...

Venner med en eks

Undersøgelsen er offentliggjort af Sciencedirect, og her skulle en række deltagere svare på, hvorfor de ville være venner med en ekskæreste. Det kunne både være positive årsager (eksempelvis at du kan stole på en eks) eller negative årsager (eksempelvis at man bruger en eks til at få sex).

Deltagerne fik også testet deres personlighedstræk, og det viste sig, at de testpersoner, som havde flest psykopatiske og narcissistiske træk, var mest tilbøjelige til at være venner med sin eks af praktiske og knap så positive årsager. 

Forskerne bag undersøgelsen tror, at det er, fordi personerne med disse mørke personlighedstræk vil bruge deres ekskærester til noget – det kan både være i forhold til penge, kærlighed, sex eller informationer.

Når det så er sagt...

Det er selvfølgelig meget forskelligt fra ekskæresteforhold til ekskæresteforhold, hvordan I har det sammen, og nu er det jo ikke, fordi du skal droppe kontakten fuldstændig til din ellers så søde ekskæreste, du er blevet gode venner med. 

Men det er fint at have i tankerne, hvis du føler dig udnyttet – så er det vist bare om at sige pænt farvel til fortiden!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?