Vil du gerne have en kæreste? Her er (single)mændenes råd

De kommer også med bud på, hvordan du spotter, om han er kæresteklar

6. november 2016 af Redaktionen

Savner du også nogle gange at sidde med en kæreste i stearinlysets skær og flette fingre? Ja? Så har vi lige rådene til dig! 

Vi har nemlig spurgt tre singlemænd om, hvad de leder efter i en ny kæreste, og hvordan du kan spotte, om han er klar til et forhold.

Tag initiativ 

Vær ikke bange for at tage initiativet til at snakke med ham. Han vil blive smigret af, at du henvender dig til ham.

Vær ærlig

Lad være med at sætte en facade op. Han skulle jo gerne lære dig at kende.

Smil, smil, smil

Lad være med at spille hard to get. Mænd vil have åbne og smilende kvinder. Vis, at du har overskud til at snakke med ham.

Vær interesseret

Vis ham, at du gerne vil ham. Men ikke noget med at kaste dig over ham på en omklamrende
måde. Spørg ind til, hvem han er, og vis interesse for, hvad han har at sige.

Sådan spotter du, om han er klar til at blive din kæreste:

Han snakker om andet end sex 

Hvis han er en telefon-flirter, som sender sms’er præget af seksuelle undertoner, så vil han nok bare have sex. Hvis han derimod også spørger ind til, hvordan du har det, og hvem du er, så er det et godt tegn.

Han vil gerne i kontakt 

Hvis han bliver ved med at kontakte dig og foreslår, at I mødes til en kop kaffe, eller generelt giver udtryk for, at han gerne at ville se dig igen, så er der store chancer for, at han er klar til noget mere seriøst.

Han fortæller om sig selv

Han fortæller personlige ting om sit liv, sin familie og sit arbejde. Hvis han kun var interesseret i en tilfældig flirt, ville han ikke åbne sig på samme måde over for dig.


Artiklen har tidligere været bragt i magasinet og er skrevet af Julie Lund Mikkelsen.


Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?