Forskellen på mænd og kvinder er... 100 geniale gymnastikposer

Jeg har et sportsprogram på tv. Jeg forventer ikke, at du kender det. Du er kvinde, så du vil nok hellere spole alle dine dvd’er tilbage, end du vil se et røvsygt sportsprogram. Men derfor kan du jo godt have interesse i at høre om nogle af de overvejelser, jeg har gjort mig i forbindelse med det.

Der findes intet tv-program med respekt for sig selv, der ikke har merchandise: koppen fra Natholdet, Borgen-jakken, Greys hvide verden-skalpellen, De unge mødre-kondomerne - jeg kunne blive ved. Derfor skulle mit program naturligvis også have merchandise. I første sæson havde vi T-shirts. En klassiker inden for sin genre, men måske også en anelse kedeligt.

I år skulle der ske noget, så jeg prøvede at overbevise redaktionen om, at vi skulle have gymnastikposer. Der var ikke rigtigt andre på redaktionen, der kunne se ideen. De syntes, det var pattet. Barnligt. De var nok lidt bange for at købe katten i gymnastikposen.

Normalt er jeg en af de mindst krukkede tv-værter i Danmark. Jeg når ikke navne som Emil Thorup, Jacob Riising og Taxa-Sigurd til sokkeholderne, men for en gangs skyld følte jeg behov for at krukke helt ud. Jeg slog i bordet: “Det bli’r gymnastikposer!”

Et par uger senere landede en stor pap- kasse i DR Byen fuld af gymnastikposer med mit ansigt på. Jeg har sjældent været så stolt, og her kunne historien godt stoppe. Men det gør den ikke. For i et øjeblik af sindssyge besluttede jeg noget, som min kæreste mener er det dummeste, jeg til dato har gjort.

Gymnastikposesælgeren havde nemlig lugtet blod. Det var nok ikke hver dag, han fik en stor ordre på gymnastikposer, så han tænkte, at citronen kunne presses endnu mere. I hvert fald tikkede der en mail ind i min indbakke. Jeg kunne købe 100 gymnastikposer med mit ansigt til en yderst fordelagtig pris.

Jeg vil vove at påstå, at min sunde fornuft er en af mine stærke sider. Men den lille fyr, der styrer min fornuft, var åbenbart gået hjem, for et øjeblik efter havde jeg sendt en mail, hvor der stod noget a la: “Kære gymnastikposemand. Jeg vil meget gerne købe 100 gymnastikposer til mig selv. Mvh. Thomas.”

De følgende citater fra min kæreste er gengivet frit efter hukommelsen: “A-hvad har du? Brugt 2.000 kroner på gymnastikposer? Hvad fanden skal du bruge 100 gymnastikposer til? Det er det mest sindssyge, du nogensinde har brugt penge på! Er du klar over, hvad du kunne have fået for 2.000 kroner?”

“Det er faktisk 2.500 kroner med moms,” prøvede jeg og tænkte, at de var den oplagte gaveidé, når mine venner havde fødselsdag, og at de var perfekte som skoposer.

Jeg kæmpede (og kæmper stadig) en indre kamp om at overbevise mig selv om, at det var et godt køb. Men der er trods alt grænser for antallet af fødselsdage, mine venner har, og hvor mange sko jeg skal have med rundt.

Det er her, jeg finder på argumentet, der skal overbevise min kæreste om, hvor genialt mit køb er:

“Jeg hørte dig bestemt ikke klage, da jeg købte én Mulberry-taske til dig. 8.000 kroner, Emilie. 8.000!”

Men I kvinder har fem ord, der sat rigtigt sammen kan vinde enhver diskussion. Et verbalt masseødelæggelsesvåben, der sætter skabet lige der, hvor I synes, det skal stå. Min kæreste detonerede det lige der midt i bunken af gymnastikposer:

“Det er ikke det samme.”

Bom. Der er intet, der kan komme tilbage efter det. Så nu står jeg tilbage med 100 gymnastikposer og en kæreste, der synes, jeg er tåbelig. Og selvom jeg nægter at indrømme det over for min kæreste, så har hun måske ret. Det er nok ikke det samme.

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?