Forskellen på mænd og kvinder er... at ligge på dødslejet

Disse linjer kan meget vel blive de sidste, jeg skriver. Jeg er meget, meget syg!

Okay, i det store perspektiv er der nok nogen, der kan betegnes som mere syge end mig, men jeg er i hvert fald ikke rask. Jeg er forkølet.

Normalt består min krop af cirka 45 kilo vand. Af de 45 kilo er der lige nu cirka 40 kilo snot i mig. Jeg gør, hvad jeg kan for at få det ud. Men Kleenex-fabrikkerne kan slet ikke følge med i det
tempo, jeg snotter i. Der er en frygtelig syndflod ud over det hele, og efterhånden som dagene er gået, har jeg fået bygget en mur af brugte Kleenex rundt om min seng. Det er virkelig ikke godt.

Den eneste medicin, der måske kan hjælpe, er medlidenhedsmedicinen. Men det er muligvis også den sværeste medicin i hele verden at få fingrene i.

Jeg kunne så let som ingenting skrive ‘jeg er syg’ på Facebook eller Twitter, og medliden- heden ville strømme ind. Men det skal ikke bare være medlidenhed fra hvem som helst.

Den person, jeg gerne vil have medlidenhedsmedicin fra, er min kæreste. Men det er lettere at få lægeordineret heroin end at få et lille ‘nååårhh’ fra hende. Hun forstår åbenbart ikke, hvor alvorlig min forkølelse er. Hun forstår ikke, at jeg ligger og tænker på mit testamente, og på hvilken sang der skal spilles til begravelsen. Hun bliver ved med at sige, at jeg snart skal komme på højkant igen, for bilen skal vaskes, og jeg har også lovet at fikse trægulvet i gangen.

Men jeg forstår hende egentlig godt.

Jeg kan huske sidste gang, hun var forkølet. Hun var det i cirka seks timer, og så var det overstået. Så tvang hun bare sig selv til ikke at være forkølet mere. På seks timer er det jo fysisk umuligt at se døden i øjnene på samme måde, som jeg gør i disse dage. Det må være grunden til, hun ikke forstår, at jeg ligger på det yderste af dødslejet lige nu. Og derfor, hun bliver ved med at sige til mig, at det er noget pjat, og at jeg bare skal se at komme op og i gang igen.

Min sidste bøn skal gå til jer, der har det ligesom min kæreste. I kolde, kyniske kvinder, der bare synes, at vi mænd skal stoppe med at pive sådan, når vi er syge. Næste gang I er syge, så lad jer rive med i bølgerne af snot. Piv og ynk lige så tosset, I vil.

Så lover jeg at være den første til at stå klar med en buket blomster og lidt medlidenhedsmedicin. I vil opdage, hvor fantastisk det er at ynke igennem. I vil forstå, hvorfor vi mænd ligger og piver sådan. Men indtil det sker, så lad det gå begge veje - for det er lige nu, jeg har brug for medlidenhed og medynk. Det er nu, jeg har brug for al den opmærksomhed, min forkølelse kan trække. Ellers er det ikke sikkert, jeg overlever.

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?