Forskellen på mænd og kvinder er... at være mandeforelsket

Der er ikke meget, der kan slå mig ud. En sommerforkølelse, jo. Og når min iPad ikke kan logge på wi-fi. Men ellers har jeg næsten altid styr på situationen og kan navigere i oprørte vande.

Så kan det godt være, at jeg indimellem (læs: altid) lader min kæreste bestemme. Men det er helt bevidst, og selv når jeg går rundt i Crocs og støvsuger, mens min surdej hæver, og udadtil virker umandig, har jeg styr på situationen. Alligevel sker det, at min verden krakelerer. Ikke tit, men det sker. Og det er, når jeg bliver ramt af en mandeforelskelse.

Det er ikke på en homoseksuel måde. Jeg har aldrig kigget på en mand og være seksuelt tiltrukket af ham. Nogle gange leger jeg da med tanken - tænk, hvis jeg, næste gang jeg så fodbold med drengene, foreslog: "Hvad med, om vi lige skulle knalde?".

Der ville blive bomstille. Akavet. Eller endnu værre - en af dem ville sige ja, og så ville jeg være tvunget til at gøre det. For når du har sagt A, så må du også sige B, og det er altså svært at gøre med en anden mands tissemand i munden. Forestiller jeg mig.

Men hvis vi lægger sex til side, har jeg flere gange oplevet mandeforelskelsen. Det sker som regel, når jeg bliver introduceret for en af mine venners venner. Det kan være, vi sidder i festligt lag. Vi har måske sat os ved 19-tiden, så falder jeg i snak med ham, og næste gang jeg kigger på uret, er den pludselig et. Min nye mandeforelskelse siger måske: “Tiden går jo stærkt, når man er i godt selskab.”

Jeg mærker mit hjerte slå ekstra hårdt. Jeg har hygget mig med den her mand. Det har været fedt at møde ham. Han skal hjem. Han har eventuelt en vigtig koncert dagen efter, eller også skal han til familiefest. Men heldigvis har han også mærket kemien.

Vi ved begge, at vi ikke skal være kærester, men vi har hygget os umanerligt meget, og det vil vi gerne gøre igen. En af os tager initiativ til at blive venner på Facebook. Han siger måske, at han hedder Kristoffer. Mine fingre ryster, da jeg prøver at finde ham, og der er så mange, der hedder Kristoffer. Han hjælper mig, og jeg betragter ham, mens han står der med min telefon i hånden.

“Der var jeg,” siger han og giver mig telefonen tilbage. Jeg trykker "tilføj ven". Jeg tilføjer måske en lille kommentar om hans profilbillede: “Ej, hvor ser det sejt ud - hvor længe var du i Australien?” Vi siger farvel.

Resten af aftenen kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor hyggeligt det har været. Jeg går glad i seng.

Når jeg vågner dagen efter, er jeg stadig helt høj. Jeg prøver at fortælle min kæreste om ham min vens ven. Hun siger, det lyder spændende, men er tydeligvis ikke lige så interesseret som mig. Hun ved ikke, at jeg er blevet ramt af mandeforelskelse. Men som dagen går, kan hun mærke, at jeg ikke er mig selv.

“Skriv da til ham. Spørg, om I ikke skal drikke en kaffe sammen,” siger hun måske. “Ej, det tør jeg da slet ikke.”

Jeg opfører mig sært, men det er dejligt at mærke, at jeg lever. Som regel finder jeg en god undskyldning for at kontakte ham. Måske har han nævnt, at han har et sæt golfkøller billigt til salg. Jeg skriver og indleder et venskab bygget på en mandeforelskelse.

Så hvis din kæreste opfører sig, som om han har mødt en anden, så kan det sagtens være rigtigt. Men der er stor sandsynlighed for, at han bare er blevet mandeforelsket. Og så skal du hjælpe ham. Det kan jo være, at din mands nye mand er noget for dig.

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?