Forskellen på mænd og kvinder er.... dømmekraft i udlandet

Jeg har lige været i Dubai sammen med min kæreste. Det er et skønt sted med en fantastisk pulled pork-temperatur - du kan ligge længe uden at blive stegt, men allerede efter 12 timer er du lækker (nu er der selvfølgelig forskel på menneskekød og nakkekam. Eller det går jeg ud fra, for jeg har stadig til gode at smage menneskekød).

Der var mange typer ved poolen i Dubai: de nyrige russere, der hundsede med alle. De andre danskere, som var en smule irriterende at møde, når nu vi var rejst langt væk. Og så var der de muslimske kvinder med bikini-burka.

Sidstnævnte var ret fascinerende - vi havde her at gøre med kvinder, der badede med tøj på. Da jeg så det, fik jeg samme følelse, som da jeg første gang så to mænd kysse: følelsen af, at det havde jeg godt nok aldrig troet, jeg skulle se. Men der er mange ting, jeg ikke har troet, jeg skulle se, som jeg alligevel har set - takket være internettet. Der er eksempelvis mange ting, jeg kun har set katte gøre, på grund af world wide web.

Nå, men en badeburka havde jeg ikke set før, men der var alligevel grænser for, hvor længe jeg kunne kigge på dem. Det hang sammen med en klassisk kurve: Jo mere tøj kvinder har på, desto mindre kigger mænd. Måske var det derfor, min kæreste elskede Dubai - hun vidste, jeg ikke kunne kigge på andre damer.

I stedet kunne jeg kigge på en anden ting, jeg godt kan lide at kigge på, når jeg er på ferie, nemlig tøj. Heldigvis er Dubai et mekka for shopping (jeg ved ikke, om jeg støder nogen ved at skrive, at Dubai er Mekka? Men når det kommer til stykket, er jeg mest bange for at støde kvinderne i badeburka - og jeg lærte i Dubai, at de læser fra højre mod venstre, og så ville sætningen blive til akkeM re iabuD, og det giver jo ingen mening). Nå, så Dubai er et shoppeparadis, fordi der er så mange malls med tusindvis af butikker, og nu skulle det være. Min kæreste havde det heldigvis på samme måde, og for ikke at spilde tiden delte vi os op og shoppede hver for sig.

Det gik godt. Jeg prøvede kluns, som jeg ikke har prøvet kluns, siden jeg skulle på blå mandag. Det klædte mig. Wow. Alt lige fra grønne bukser til en lyserød polo til et par funky gule sko. Til sidst havde jeg så mange poser, at jeg næsten var nødt til at købe en arm mere.

Tilbage på hotellet ville jeg vise min kæreste det hele, og jeg var stadig helt oppe at flyve. Derfor lagde jeg ikke rigtigt mærke til, at hendes begejstring var noget mindre.

Ferien gik, og vi skulle hjem. Jeg besluttede mig for at rejse i mine nye grønne bukser og den gratis hættetrøje, jeg fik med. ‘Du ser hot ud’, tænkte jeg flere gange. ‘Hvorfor har du aldrig tænkt på grønne bukser før?’.

Men så skete der noget forfærdeligt, som er sket mange gange før. For i samme sekund, som flyet landede på dansk jord, kiggede jeg ned på mine grønne bukser og blev ramt af et klarsyn: ‘Gud, Thomas - du har jo grønne bukser på. Hvorfor helvede har du det?!’.

De klædte mig ganske enkelt ikke. Hvordan kunne jeg tænke, at jeg havde gjort årtiets scoop, når grøn i virkeligheden ikke er min farve? Havde jeg været forblændet af bade-burkaer? Havde jeg gået rundt som et stykke pulled pork og forsøgt at tage beslutninger? Spørgsmålene er mange, og jeg har ikke svarene. Faktum er bare, at jeg har vildt dårlig dømmekraft, når jeg shopper i udlandet. Jeg behøver vel ikke fortælle, at min kærestes køb nærmest er flottere herhjemme?

Hvis I nogensinde er i udlandet med mig eller en hvilken som helst anden mand, så konfiskér hans Visakort. Eller sørg i det mindste for at godkende hans indkøb.

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?