Forskellen på mænd og kvinder er.... En mand ved navn Preben

 

At jeg er en gammel mand fanget i en ung mands krop, har jeg egentlig vidst længe.

De fleste i min omgangskreds har også vidst det, for jeg har ikke gjort noget for at skjule det. Jeg vil for eksempel hellere se Vild med dans, end jeg vil i byen. Jeg vil også hellere spise medisterpølse end sushi. Og da jeg engang blev inviteret ind i et radioprogram på P6, hvor jeg skulle tage en valgfri cd med, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle komme, da de opdagede, at jeg ville tage en Poul Krebs-cd med. Det var ikke engang for sjov. Jeg synes bare, Poul Krebs er fed.

I årevis har jeg altså gået rundt med visheden om, at der lever en gammel mand inde i mig, og jeg har ikke tænkt nærmere over det. Men nu har jeg fundet ud af, hvad han er for en: en gammel midtjysk forretningsmand fanget i en ung midtjysk tv-værts krop.

Jeg opdagede det en torsdag eftermiddag. Jeg havde købt en ny iPhone over nettet. Endelig dumpede den ind ad brevsprækken, og jeg var lykkelig. Følelsen af at have ventet i lang tid og så endelig få forløsningen er magisk. Det må være ligesom at blive far, bortset fra at en iPhone virker lige fra starten. Det gør en baby, så vidt jeg har forstået, ikke. Det tager årevis at installere de rigtige apps på en baby. Et kvarter efter jeg havde pakket min iPhone-baby ud, kunne jeg gå på Instagram - stik den, menneskebabyer!

Nå, men som enhver anden iPhone-far ville jeg gerne beskytte den lille ny bedst muligt, så jeg tog i den nærmeste Fona for at købe et cover. Og det var her, det skete. Der var mange covers at vælge imellem: Angry Birds, glimmer, alle regnbuens farver. Men jeg fandt hurtigt det pæneste. Wauw. Det var perfekt.

Det var et lædercover. Håndlavet dansk læder. Ikke at jeg normalt går op i, hvor mit læder er lavet og med hvilke legemsdele - for min skyld måtte det være fodlavet tysk læder. Det, der gjorde dette cover ekstra lækkert, var, at det var udstyret med en klap, som jeg kunne klappe hen over skærmen, når jeg ikke brugte den. Det var det fedeste cover, jeg no- gensinde havde set - men alligevel var der en snert af tvivl, for jeg havde aldrig set nogen af mine venner med sådan et. Så jeg spurgte ekspedienten: “Er det her cool eller kikset?”

Den unge mand i Fona svarede: “Det der - det er sådan et cover, de unge vil have.”

Det er svært ikke at føle sig ung, smuk og rig, når man har fået ny iPhone med et cover, de unge vil have. Så jeg var helt høj, da jeg kom hjem til min kæreste. Men så slog lynet ned.

“Hvad fanden er det?” udbrød hun.

Jeg forklarede, at det var et cover, og hun svarede, at det var hun godt klar over. At det var håndlavet dansk læder, var heller ikke det svar, hun ledte efter.

“Det får dig til at ligne en, der hedder Preben med en it-virksomhed i Herning! Nu skal du vel også have et håndfrit Bluetooth-sæt?” Shit. Jeg havde købt et it-Preben-fra-Herning-cover. Og selvom min kæreste på ingen måde mente det som en ros, var det på en måde, som om der faldt en sten fra mit hjerte. Som om mit sande jeg nu endelig var kommet frem i lyset. Og ja, sådan en Bluetooth-pind til øret ville da være fed!

Jeg var nu ikke bare en gammel mand i en ung mands krop. Jeg havde en mand ved navn Preben inden i mig (altså ikke på den måde!). Sejt. Jeg blærede mig over for alle med mit cover, men der var ingen, der syntes, det var fedt. Så der gik kun tre dage, før min kæreste købte et gennemsigtigt cover til mig, og det bruger jeg nu. Så jeg er ikke Preben længere - nu er jeg bare Thomas. Men en dag vil Preben dukke op igen. Forretningsmanden fra Herning ligger lige under overfladen.

Alle mænd har en Preben i sig - nogles er bare tydeligere end andres. Min titter tit frem, og en dag vil han overtage det hele. Så kvinder, I lige så godt vænne jer til Preben*. Han kommer før eller siden.

*Hvis din kæreste hedder Preben, kan du kalde hans indre Preben for Henning.

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?