Forskellen på mænd og kvinder er... et lille, blåt armbånd

Kan en mand gå med smykker? Nej, selvfølgelig kan han ikke det. Det er da klart. Hvad skulle han gøre det for? En mand kan lige til nød tage et ur på, men det må ikke være alt for bling-bling. Det skal være et redskab. Ikke en udsmykning.

Sådan har jeg muligvis tænkt i årenes løb. Men nu sidder jeg med et lille, blåt armbånd på venstre arm. Og føler jeg mig som en mand? Ikke rigtigt.

Jeg har været på ferie i et par uger sammen med en ven. Vi har været i Rio de Janeiro. Min kæreste er blevet hjemme, så det er en rigtig mandetur. Det er fedt. Det er en tur, hvor vi drikker den første øl om formiddagen og ellers bruger hele dagen på at se fodbold og kigge på damer. Hvis du lukker øjnene og forestiller dig den mest stereotype mand, så ser du min ven og mig på ferie i Rio.

Jeg savner min kæreste, det er klart, men hun ville alligevel aldrig have været med på en ferie som den her. Der skal ske noget mere. Og min ven og jeg nyder at være lidt væk hjemmefra.

Jeg er måske heller ikke så god til at få ringet hjem til min kæreste, og mens jeg er væk, er hun til den sidste eksamen efter at have læst i tre år. Så alt i alt er jeg måske ikke en decideret dårlig kæreste - men i hvert fald tæt på.

Du kender måske den gamle talemåde:

Hvis et træ vælter i en skov, men ingen hører det, larmer det så? Den nye version hedder: Du kan være nok så god en kæreste, men hvis du er på den anden side af jorden og ikke ringer hjem, så kan det jo være lige meget. Den er ikke helt nær så mundret, men meningen er den samme.

Nå, men ferien går, som ferier går. Den slutter. Da jeg sidder i flyvemaskinen, ved jeg med mig selv, at jeg skal oppe mig lidt over for min kæreste de kommende uger. Nu skal jeg være den gode kæreste igen. Nu skal jeg være prinsen på den hvide hest. Jeg skal støvsuge, handle, vaske, stryge. Alt det der.

Jeg er ikke mere end lige kommet ind ad døren derhjemme og har kysset min kæreste goddag, da hun smider bomben: “Vi har fået kærlighedsarmbånd,” siger hun.

“Hvad?!” “Ja, vi har fået kærlighedsarmbånd. Jeg har et hvidt, du har et blåt. Det er, så folk kan se, at vi hører sammen.”

Under normale omstændigheder ville jeg have fundet en god måde at afvise hende på. Jeg ville have faket, at jeg har sarte håndled eller noget i den stil. Men jeg har paraderne nede. Jeg skal jo hjem og være prinsen på den hvide hest.

“Ej, hvor dejligt skat. Jeg ved egentlig ikke, om jeg er en armbåndsfyr, men jeg er i hvert fald en kærlighedsfyr, så stik mig det bånd,” siger jeg.

Så nu sidder jeg her med et smykke på min arm. Et armbånd, der strider imod alt, hvad jeg tror på. Og jeg er faktisk begyndt at holde oprigtigt af det og bærer det ikke længere kun af skyld, men også af lyst.

Mit råd til dig, hvis du skal overbevise en mand om noget eller tvinge ham til et eller andet, er at sende ham på ferie med en ven. Tag hans telefon, og send ham på drengetur.

Det vil give ham dårlig samvittighed over at være en dårlig kæreste, og dårlig samvittighed er det bedste middel til at få sin vilje.

Nu kan jeg ikke skrive mere - min kæreste og jeg skal have Sex and the City-maraton.

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?