Forskellen på mænd og kvinder er... husmorråd

Jeg forstår ikke, hvor min kæreste lærer alle sine små tips og tricks. Hun kan alt. Uanset hvad problemet er, så løser hun det - og det imponerer mig.

Jeg havde på et tidspunkt en rød dunjakke, jeg var ret glad for. Måske var det universet, der forsøgte at fortælle mig, at rød og dunjakke ikke var den perfekte kombination for mig. I hvert fald lykkedes det mig at få den tværet fuldstændigt ind i cykelolie. Grædefærdig kom jeg ind i lejligheden og fortalte min kæreste, at nu var jeg nok nødt til at kassere den jakke. Men uden at stoppe, hvad hun havde gang i, sagde hun bare helt tørt:

“Giv mig den jakke. Den skal bare have en omgang rensebenzin.”

Og vupti - et par timer senere var jakken så god som ny.

Jeg aner ikke, hvor hun havde det trick fra. Det kunne selvfølgelig være et lucky punch, men det er bare påfaldende ofte, at hun prompte har en løsning på mine små hverdagsproblemer.

“Av! Jeg har fået en splint i min storetå. Nu er jeg bange for, at splinten bevæger sig op mod mit hjerte, og så dør jeg,” kan jeg mindes, at jeg har sagt en dag.

“Slap af, Thomas. Nu sidder du med foden i blød i sæbevand, og så er jeg sikker på, at vi kan få splinten ud, inden du omkommer.”

Og ganske rigtigt. Jeg lever stadig og er tilmed fuldstændigt splintfri.

Det er det samme mønster gang på gang. Jeg har et eller andet problem. Min kæreste har løsningen. Og hun har den bare inde i hovedet. Ikke noget med at få Google til at hjælpe, som ellers er mit trick - jeg kan nærmest ikke gøre noget uden lige at have spurgt Google til råds. Selv når jeg skal et sted hen, hvor jeg har været masser af gange, ser jeg mig selv skrive stedet ind i Google for lige at få Maps’ råd til, hvordan jeg bedst kommer derhen.

Jeg er 100 procent hjælpeløs uden Google! Den dag Putin lukker for internettet, eller hvem der nu gør det, bliver jeg ude af stand til at overleve meget mere end tre-fire timer. Og det er blandt andet derfor, jeg er så glad for min kæreste - hun er min sikkerhed, hvis internettet viser sig at være en døgnflue, der forsvinder igen.

Der er en generel tendens blandt mine vennepar til, at det altid er kvinden, der kan fikse de små problemer, der opstår. Og jeg aner simpelthen ikke, hvor I lærer det henne. Jeg fulgte nogenlunde godt med i skolen, og jeg husker intet tidspunkt i løbet af mine 13 år i skolesystemet, hvor vi havde et fag, der lærte mig at få blodpletter af skjorter eller stearin af gulve.

Det eneste tidspunkt, jeg kan komme frem til, at I piger kan have lært de her husmorråd, uden at vi drenge var til stede, har været i idrætstimerne i de ældre klassetrin og gymnasiet, hvor I fik lov til at gå i bad lidt før.

Jeg har egentlig altid troet, at det handlede om noget helt andet - men endnu en gang har jeg taget fejl, og det er, som om alle brikker falder på plads. I har simpelthen fået lov til at skippe badminton/fodbold/ høvdingebold til fordel for at gå ud i omklædningsrummet, hvor I har lært at tilberede en kalkunsteg og redde en uldvask, der er gået galt. Alt imens vi af hankøn har tonset svedende rundt efter en bold.

Og hvad kan vi så bruge det til i dag? Ja, det kan da godt være, at mænd nu er overlegne i visse sportsgrene - men I kan ting, der rent faktisk kan bruges til noget. Jeg vil også være en idrætstimeskippende kvinde i mit næste liv!

Mandetanker

Mandeklummen er skrevet af Thomas Skov Gaardsvig, 27 år og journalist på DR. Han blev kendt som praktikanten i Det nye talkshow, og nu kan du se ham i Thomas Skovs sportsprogram

Hvad synes mændene?