Vi vil gøre verden mere stribet og farvet!
Vi vil gøre verden mere stribet og farvet! © Bulls

Lær at mikse de rigtige farver

Svært ved at finde ud af, hvilke farver der passer sammen? Så læs guiden her

6. august 2014 af Rikke Hovn Poulsen

Lær at mikse de rigtige farver


Hmm... den blå kjole er flot. Og den lyserøde taske er flot. Men kan de to farver sættes sammen?

Sker det jævnligt, at du står foran spejlet og overvejer dette eller lignende spørgsmål? Og ender det som regel med, at du skifter en af tingene ud med en sort, hvid eller beige beklædningsgenstand - bare for at være på den sikre side? Så er du, som vi danske kvinder er flest: Dødkedelige når det kommer til farver!

Men stærke kulører kan altså sagtens kombineres! Du kan skabe de mest fantastiske, iøjnefaldende og personlige outfits ved at lege lidt med paletten - og så kan du samtidig være helt sikker på, at du ikke ligner alle de andre sorte, hvide og grå mus, der er bange for at skille sig ud fra mængden.

Hvilke farver er det så, der kan sættes sammen - og hvilke kan absolut ikke? Klik videre og få den simple guide til multi-kulørte outfits.

Grundlæggende farvelære


Allerførst er vi nødt til at understrege, at der ikke findes nogen skudsikre regler for, hvilke farver der passer sammen. Selv om en kombination i teorien er en rigtig skidt idé, kan den sagtens se fantastisk ud på nogen. Og omvendt: Selv om noget ser godt ud på papiret, er du stadig nødt til at kaste et kritisk blik på det i spejlet, før du tager til fest.

Der findes dog visse grundregler inden for farvekombinationer, som det er en rigtig god idé at sætte sig ind i.

Til at begynde med kan det være en hjælp at bruge det gammeldags farvehjul som guide (hvem skulle have troet, at formningstimerne nogensinde skulle vise sig nyttige?). Det er et fantastisk garderobe-værktøj, som enhver fashionista burde montere på indersiden af sine skabslåger.

Det er sådan her, det ser ud:

© woman.dk

Og det er faktisk ikke særlig svært at bruge - du skal bare huske disse fire simple regler:

  1. Farver, der ligger lige ved siden af hinanden, går godt sammen (for eksempel blå og lilla, rød og orange)
  2. Farver, der ligger i en 90 graders vinkel fra hinanden på hjulet, går godt sammen (for eksempel orange og grøn, cyan og lilla)
  3. Farver, der ligger modsat hinanden, går godt sammen (for eksempel rød og cyan, magenta og grøn)
  4. Tre farver, der ligger i 'T-form', komplementerer hinanden godt (for eksempel rød, cyan og lilla)

Brun, sort, grå og hvid er neutrale farver, som du kan sætte sammen med stort set alt - men pas alligevel lidt på med den sorte; udtrykket bliver hurtigt meget skarpt, hvis du sætter den sammen med en vild farve. Brun og grå er lidt blødere og giver ofte bedre resultater sammen med pang-farver.

Hvis du er i tvivl, om du skal have guld- eller sølvsmykker på til dit outfit, er huskereglen følgende:

  1. Guld-accessories ser fantastiske ud sammen med varme farver
  2. Sølv-accessories er bedst til kolde farver

Men guld til kolde farver og sølv til varme farver skaber altså også flotte kontraster. Så intet er sikkert - det handler om, hvad DU kan lide!

På de næste par sider kan du se stjerner, der er knaldgode til at kombinere farver!

Tone i tone

Du kan også roligt kaste dig ud i flere forskellige nuancer af den samme farve - som Christina Ricci her iført lysegrøn kjole og mørkegrønne sko og taske. God stil! © Bulls

Eva Longoria holder sig inden for den samme blå-grønne skala  - et pænt look, der dog ikke vækker vildt meget opsigt. © Bulls

Øverst er det Christina Ricci - nederst Eva Longoria. Begge har valgt den stensikre metode at kombinere farver på: De har nemlig valgt tone i tone-look'et - samme farve, bare i flere nuancer. Resultatet er et elegant og afdæmpet look, som alle kan lave uden at gå galt i byen.

Farver, der ligger ved siden af hinanden

Orange og gul ligger lige ved siden af hinanden på farvehjulet, og derfor fungerer Gossip Girl Jessica Szohrs kjole så fint sammen med den knald-gule taske. © Bulls

Franske Audrey Toutou (fra Chanel-filmen) sætter en rød taske og røde sko sammen med en pink kjole - helt i overensstemmelse med teorien om, at tilstædende farver klæder hinanden. © Bulls

Gul og grøn er også gode sammen - men pas på, det er ikke alle nuancer af grøn, der klæder en gul! Leighton Meester fra Gossip Girl gør det på den gode måde. © bulls

Farver, der ligger ved siden af hinanden, er den næst-letteste kombination, hvis du er nybegynder udi at kombinere farver.

Øverst er det Gossip Girl-stjernen Jessica Szhor, der er trukket i orange og gul, nedenunder har franske Audrey Toutou valgt at kombinere pink og rød og nederst er det Leighton Meester, der i rollen som Blair Waldorf i trukket i grøn og gul.

90 graders-reglen

Sarah Jessica Parker har altid været god til at kombinere farver. Her er hun i rollen som Carrie Bradshaw iført blå kjole og med pink taske i hånden. Super 90 graders kombination! © Bulls

Jessica Biel er en kvinde, der ved, hvordan man klæder sig! Hun sætter en grøn top over en blå nederdel - helt i overensstemmelse med teorien om 90 graders vinkler... © Bulls

Grøn og orange ligger også i en 90 graders vinkel. Og hvis vi tæller det lyserøde hår med, er vi ude i en rigtig t-form. Godt farve-arbejde, Lily Allen! © Bulls

Her er stjernerne hoppet i farver, der ligger i en vinkel på 90 grader for hinanden. Det er lidt mere modigt, for nu er vi ude i farver, der er ret forskellige. Men det får virkelig kulørerne til at poppe!

Øverst er det Sarah Jessica Parker, derefter Jessica Biel og nederst er det Lily Allan.

Farver, der ligger over for hinanden

Lily Allen er i det hele taget god til farver: Rød og turkis ligger lige over for hinanden på farvehjulet. Sådan gå man i farver, uden at det bliver for meget. © Bulls

To farver, der ligger lige overfor hinanden, er vel nok den mest modige af alle farvekombinationer, for farverne er diamentrale modsætninger. Til gengæld får du virkelig gjort farven (og dig selv) iøjenfaldende med denne kombination. Men de virker - se bare her på Lily Allen i rød og blå og Diane Kruger i violet og mintgrøn.

Tre farver

Grøn, violet og blå. En ægte t-forms kombination på frøken Parker. Det er modigt - men lortet virker sgu'! © Bulls

Er du modig? Har du fået blod på tanden? Så kan du sagtens kombinere flere end 2 farver. Sarah Jessica Parker er sprunget ud i en ægte T-forms-kombination af grøn, violet og blå. Det er frækt, men det er også flot!

Vil du have mere kulør på hverdagen?

Så køb abonnement på Woman! I Woman nr. 212 har vi nemlig en kæmpe guide til at få flere farver i dit liv - lige fra farver på dit tøj til farver i dit hjem.

Lige nu får du 5 numre af Woman + et super-trendy smykkesæt med lækre perler fra Pilgrim for kun 149 kr + porto og eksp.

KØB TILBUDDET HER

Hvad synes mændene?