Pieces skrotter julekampagne
© Pieces

Pieces skaber masser af juleånd ved at skrotte stor julekampagne

Her er en anderledes julehilsen med et vigtigt budskab

16. november 2016 af Diana Bjerregaard Kristensen

Det danske modebrand Pieces giver os en lidt anderledes julehilsen, der har et stærkt og ikke mindst vigtigt budskab om, hvad julen i sandhed drejer sig om.

Oprindeligt var alle ingredienser på plads til at skabe en klassisk og storslået julekampagne med masser af julepynt, glitter, nøje udvalgte produkter og et glamourøst cast af kendte personligheder. 

Alt dette valgte Pieces dog at skrotte til fordel for et godt formål, hvor de i stedet har brugt pengene på et generøst bidrag til nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser.

Masser af julestemning

Det er der kommet denne korte film ud af, hvor du kan se Bodil Jørgensen, Kidd, Mathilde Gøhler og Reem i Pieces' utraditionelle julehilsen. Alle omkostninger til filmen er blevet holdt nede på et minimum, ligesom der heller ikke er nogen af Pieces' produkter med.

Julen handler jo netop ikke kun om julepynt og julegaver, men også om at hjælpe og skabe glæde for vores medmennesker – er det ikke den helt rigtige juleånd? 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?