Kvinde med jeans


© iStock

Sådan kan du gøre dine jeans rene uden at vaske dem

Vil du passe godt på dine yndlingsjeans? Så fortjener de ikke en tur i vaskemaskinen!

30. juni 2017 af Victoria Carlsson

Det er ikke altid en leg med jeans – enten er de for korte eller for lange, eller også sidder de dårligt på din bagdel. For at du kan komme bedst muligt gennem jeans-junglen, har vi lavet en guide til lige præcis, hvilke jeans der passer din kropsform – så nu skal du ikke længere gå forgæves og bruge en milliard timer i et lille, varmt og omklamrende prøverum. 

Men hvad så når du har fundet dine yndlingsjeans og vil passe godt på dem? Vi ved jo nemlig godt, at jeans hurtigt bliver slidte og forvaskede af en tur i vaskemaskinen.

Put dine jeans i fryseren

Du har måske hørt om fryser-tricket før, men ikke desto mindre er det seriøst smart, da det ikke slider på dine jeans. Det betyder, at de får en meget længere levetid, og du sparer derfor både penge på jeans OG på vand (win-win!). 

Det eneste, du skal gøre, er at folde dine bukser sammen og putte dem i en frysepose. Lad dem være i fryseren en dags tid og voilá – dine jeans er som nye! 

Hvad med bakterier?

Når dine jeans lugter, er det et tegn på, at de trænger til en kærlig hånd – ligesom så meget andet – og det er bakterierne fra din hud, der samler sig og er skyld i lugten. Men er det nok med en tur i fryseren? 

Nogle forskere har tidligere påvist, at bakterier, der har levet i -15 grader, har kunne opbygge sig selv igen, når de kommer tilbage til normale temperaturer. 

Det viser sig dog også, at vandet i vaskemaskinen skal være omkring 73 grader, før bakterierne dræbes – og så krymper dine bukser. 

Det er selvfølgelig et dilemma, men vi foreslår, at du sparer på vandet og forsøger dig frem med det smarte fryser-trick! 

Kilde: Self.com 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?