Vælg det rette lingeri til din kropsfacon

Fyldige bryster eller stor bag? Woman giver dig guiden til det bedste undertøj

1. oktober 2014 af Mette Andrea Boesgaard

Vælg det rette lingeri til din kropsfacon

Undertøj - can't live with it, can't live without it! Vi har det på hver eneste dag - nogle bruger rigtig mange penge og kræfter på det, og for andre er det bare noget, der skal på. Men faktisk spiller dit undertøj en rigtig stor rolle: Det kan få dit tøj til at sidde superfedt eller helt ad H til, et lækkert sæt kan booste din selvtillid og få dig til at ranke ryggen, og et undertøj, der ikke passer, kan være en kilde til irritation eller ligefrem smerter.

Vil du gerne vælge lingeri, der både ser fedt ud (hvis du nu står og skal smide tøjet) og som løfter, støtter og fremhæver, som det skal? Så kig med her, hvor Woman har guiden til at finde det rette undertøj.

Æblefacon


Dine væsentligste træk er
Store bryster
Brede skuldre
Smalle hofter
En ikke særlig tydelig talje

Dit undertøj skal få dine bryster til at se ud af mindre og give mere fylde til din numse, så din talje træder mere frem.

Den perfekte bh skal sidde godt til og løfte og støtte på den rigtige måde - og dette er ekstra vigtigt for dig, fordi du har en fyldig barm. Få hjælp til at blive målt professionelt, og gør det regelmæssigt, for din krop ændrer sig hele tiden. En bh, der ikke passer, kan få alt dit tøj til at sidde grimt og give problemer med ryg og skuldre - til gengæld kan en god bh give dig smukke bryster og få din mave til at se fladere ud.

En bh med hel eller halv skål, bøjler og gode, solide stropper yder den optimale støtte til din barm og løfter brystet, så din talje bliver tydeligere. Vil du i virkeligheden hellere gøre din barm mindre? Så vælg en minimizer-bh, der kan reducere dit bryst med op til en hel skålstørrelse.

Den perfekte trusse får din mave til at se flad ud, enten ved at skjule den eller ved at holde på den. I den første kategori falder trusser som for eksempel boxershorts og skovtrusser (løse hipsters, gerne med blondebesætning), i den anden kategori finder du alt fra tai- og tangatrusse til hipster-trussen.

Bh fra Ellos Collection (str. 75 B til 100 E) til 179 kr
Køb den her
Tre par matchende trusser (str. 34-48) til 147 kr
Køb dem her

Pærefacon


Dine væsentligste træk er
Brede hofter og gode lår
Fyldig numse
Smalle skuldre
Små bryster

Dit undertøj skal få dine bryster til at se ud af mere og din numse til at se ud af mindre.

Den perfekte bh booster dine bryster. Heldigvis findes der masser af hjælp til de fladbarmede på markedet - de to mest indlysende valg er en vatteret bh, der giver lidt mere fylde til barmen, eller en push-up bh, der virkelig får dine bryster i fokus. De mere fyldige bryster afbalancerer din kropsfacon og leder øjet opad.

Vil du bare gerne have en helt almindelig bh uden dikkedarer, så gå efter en balconette-bh eller en trekant-bh. De støtter og løfter tilstrækkeligt til din lille barm. Detaljer og mønstre på bh'en vil lede øjet opad til din barm, så spring endelig ud i den slags!

De perfekte trusser er en tai- eller en bikinitrusse med en relativ høj benskæring - det får nemlig dine lår og dine ben til at se længere ud og dine numse til at virke mere velafbalanceret i forhold til dine skuldre. Undgå hipsters - de får bare din røv til at se endnu bredere ud.

Bh (str. 70 A til 80 D) til 99 kr - trusser (str. 34 - 44) til 39,95 kr hos hm.com
Køb sættet her

Omvendt pærefacon


Dine væsentligste træk er
Brede skuldre
Store bryster
Smalle hofter
Lille numse

Dit undertøj skal tøjle dine bryster og give fylde til din bag.

Den perfekte bh til dig og din fyldige barmskal løfte, støtte og forme. Det gør den kun, hvis den sidder godt, så få hjælp til at blive målt professionelt. En god bh forebygger ømme skuldre og dårlig ryg og får dine bryster til at se flottere ud.

En bh med hel skål og bøjler yder den optimale støtte til din barm og løfter brystet, så din talje bliver tydeligere - en god balconette bh med 3/4 skål kan gøre det samme. Vil du gerne få din barm til at syne af lidt mindre?  Så vælg en minimizer-bh, der kan reducere dit bryst med op til en hel skålstørrelse.

Din perfekte trusse er bred i det - en hipster- eller en tai-trusse giver mere fylde til din bag og former dermed din krop. Gå uden om trusser med alt for høj benskæring - de får din rumpe til at se endnu mindre ud og understreger dermed forskellen mellem din under- og din overkrop.

Minimizer-bh (str. 70 C - 95 F) fra Triumph til 399 kr hos magasin.dk
Køb den her
Trusser (str. 38 - 48) til 229 kr hos magasin.dk
Køb dem her

Lige-op-og-ned


Dine væsentligste træk er
Smalle hofter
Små bryster
Ingen tydelig talje

Dit undertøj skal skabe talje og bløde former.

Den perfekte bh giver dig fylde optil - du har ikke særlig store bryster, så vælg en vatteret bh eller en push-up bh for at få flere kurver. Bh'er med flæser, blonder og mønstre er gode til at lede øjet opad. Vil du i stedet understrege din lange, lige figur, så brug en simpel trekant-bh - de giver ikke meget støtte, men det behøver du heller ikke; til gengæld er de mega cool

Din perfekte trusse er bred i det - en hipster-trusse eller en tai-trusse giver mere fylde til din bag og former dermed din krop. Gå uden om trusser med alt for høj benskæring - de får dig bare til at se endnu mere lige-op-og-ned ud.

Bh (str. xs-l) til 150 kr hos monki.com
Køb den her
Trusser (str. xs-l) - 100 kr hos monki.com
Køb dem her

Timeglas


Dine væsentligste træk er
Brede skuldre
Store bryster
Smal talje
Brede hofter

Dit undertøj skal vise din smukke, symmetriske silhuet frem.

Den perfekte bh skal sidde godt til - din barm er fyldig, så derfor er det ekstra vigtigt for dig, at du har masser af støtte og løft. Bliv målt jævnligt, så du er sikker på, at du altid har en bh, der virkelig passer - din krop ændrer sig ofte, og dine bryster følger selvfølgelig med. En god bh understreger også din smalle talje, fordi den får den til at træde mere frem.

En bh med hel eller halv skål (balconette bh) og bøjler yder den optimale støtte til din barm og løfter brystet, så din talje bliver tydeligere.

Din perfekte trusse er en tai- eller tangetrusse. Den lidt høje benskæring får dine dine ben til at se lækre, lange ud og leder opmærksomheden opad mod din smalle talje. Vælg gerne et bh-sæt i matchende farver - det understreger, at du har en perfekt, symmetrisk kvindekrop.

Bh fra Passionata (str. 70 B - 85 E) til 299 kr hos zalando.dk
Køb den her
Trusser (str. 36-44) hos zalando.dk
Køb dem her

Vil du se sæsonens absolut lækreste lingeri til din stil og dine bryster?

Så køb abonnement på Woman nu og få Woman 214 med posten - det indeholder den store guide til sæsonens smukkeste sager inderst inde.

Lige nu får du 5 numre af Woman + en lækker, nærende Deluxe Face Cream fra Tromborg til kun 149 kr. Creme alene koster 440 kr - du sparer altså over 550 kr!

SE TILBUDDET HER

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen