Hjemmelavede chili cheese tops

 

 

De fleste forbinder nok chili cheese tops med McDonalds - og som det bærende element på vej hjem fra byen lørdag nat. Men de smager nu også virkelig godt i ædru tilstand og udgør en hyggelig lille forret. Og modsat McDonald's version, er disse uden E-numre. 

ca. 12 kugler

125g mozarella, revet  - eller anden ost som f.eks cheddar

2 spsk syltet jalapenos, fint hakket

2 spsk finthakket løg 

2 æg

En lille sjat mælk eller fløde

2 dl granulleret gule ærter blendet til mel i en food processor*

salt, peber

1/2 l olie til friture

 

På en pande steger du løg klare i en smule olie. Når de er næsten færdige kommer du jalapenos ved og en lille sjat mælk eller fløde. Kom dette, mens det er varmt, ned til den revne ost og saml ostemassen, hvorefter den trilles til kugler. Kom det i køleskabet 10 minutter så det lige "sætter sig". Imens kan du lave dit mel ved at blende de gule ærter. Bland lidt salt og peber i melet. Slå æggene ud og pisk sammen. Tril kuglerne først i æg, så mel, så æg og mel igen. Gentag til alle er dækket. Varm olien op og lav en lille "syde test" med et lille stykke grønt eller lidt ærtemel - hvis det syder er olien varm nok. Kom maks 3 ostekugler i af gangen og gentag til alle er gyldne og sprøde. 

* du kan også bruge sesamfrø malet til mel eller almindelig rasp.

Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit! 

 

Hvad synes mændene?